Opdag Malaysia
Begynd jeres rejse i en af det fjerne østens mest velfungerende storbyer, Kuala Lumpur. Byen har det hele og er selv for førstegangsbesøgende overskuelig og nem at gå på opdagelse i. Glæd jer til naturoplevelser i første klasse i verdens ældste regnskov Taman Negara og Malaysias uberørte jungle Belum, hvor I får rig mulighed for at opleve fantastisk flora og fauna på nært hold.
I slutter turen på den lille eksotiske tropeø Perhentian Island, en uspoleret perle i Det Sydkinesiske Hav.
Afrejse
Efter eget valg marts - oktober
Efter eget valg marts - oktober
14
Fra kr. 9.750 excl. flybilletter
Engelsktalende lokal guide
Hjemkomst
Antal
dage
Pris
Rejseleder
Forklaring: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad.
Rejseplan
Dag 1: Ankomst til Kuala Lumpur
I bliver hentet i lufthavnen i Kuala Lumpur og kørt til jeres hotel i centrum af byen. Piccolo Hotel er et stilfuldt førsteklasseshotel, der ligger perfekt i forhold til shopping, restauranter, underholdning og transportforbindelser. Resten af dagen er til fri disposition. Nyd de flotte undervandsfotografier af den prisbelønnede fotograf Kurt Svrcula, der udsmykker hotellet eller gå på opdagelse i Malaysias farverige hovedstad.
Overnatning: Piccolo Hotel i deluxeværelse.
Dag 2: Kuala Lumpur
Formiddagen er til fri disposition. Om eftermiddagen skal I på en halvdagstur rundt i Kuala Lumpur, eller KL som hovedstaden kaldes i daglig tale. Byen er et spændende sammensurium af farver, dufte og folkeslag – og kontrasterne er talrige. I kommer forbi Chinatowns farverige toetagers butiksbygninger med familiens forretning på gadeplan og boligen på første sal, Den Nationale Moské, Masjid Negara, stor, lys og mægtig, Petronas Twin Towers, som med sine 452 meter i nogle år var verdens højeste bygning(er), og Kampung Baru, et typisk malaysisk område hvor de fleste huse stadig bliver bygget i traditionel arkitektonisk stil.
Overnatning: Piccolo Hotel i deluxeværelse. (M)
Tilvalg (ca. 550 kr.): Aftentur i Chinatown med buffet og danseshow (privat tur).
Om aftenen får I en enestående mulighed for at opleve ”KL by night”. Kuala Lumpurs historiske centrum lyser op, og I besøger Pasar Budaya (Central Market) med masser af lokalt håndværk, natmarket i Chinatown og det overdådige hindutempel Sri Mahriamman. Buffetmiddagen bliver serveret på en ægte malaysisk restaurant, og der vil være underholdning i form af traditionel dans.
Dag 3: Kuala Lumpur – Taman Negara
Det er nu tid til at forlade Kuala Lumpur. I bliver hentet på hotellet og herfra venter ca. 3 timers køretur op til Kuala Tembeling. I bliver indregistreret i nationalparken, hvorefter turen fortsætter med båd op ad den brusende Tembeling-flod. I vil være fremme sidst på eftermiddagen, hvor I indkvarteres i en af resortets charmerende bungalows med aircondition og moderne badeværelse.
Overnatning: Mutiara Taman Negara Resort i chalet-værelse. (M/A)
Dag 4: Taman Negara
Dagen starter med et jungletrek op til Bukit Teresek. Vandreturen følger en flad sti de første 500 meter, hvorefter det går op ad mod bakketoppen. Herfra har I en enestående mulighed for at se junglen fra et nyt perspektiv – trætoppene – hvor I bevæger jer rundt på hængebroer udspændt mellem trækronerne i 30 meters højde. Efter denne Tarzan-oplevelse går turen tilbage til resortet, hvor I kan bruge resten af dagen på at nyde junglens lyde, dufte og utrolige liv.
Overnatning: Mutiara Taman Negara Resort i chalet-værelse. (M/A)
Dag 5: Taman Negara – Belum Rainforest
I tager båden langs Tembeling-floden tilbage til Kuala Tembeling, hvor I kører videre gennem det frugtbare grønne bakkelandskab mod Belum. Undervejs gøres holdt ved Ipoh med sin gamle koloniale arkitektur og derefter ved Bukit Merah. I tager med båd over til orangutanøen, Orang Utan Island, hvor I besøger et rehabiliteringscenter for orangutaner. Turen går videre til regnskoven i Belum, hvor I får en velfortjent middag.
Overnatning: Belum Rainforest Resort i standardværelse. (M/F/A)
Dag 6: Belum Rainforest
Denne dag er reserveret til at gå på opdagelse i Belum regnskoven. Først går turen til Orang Asli bosættelsen, hvor I kan møde Malaysias originale befolkning og få indblik i deres traditionelle livsstil. En bådtur tager jer til Sira Basah, hvor I efter en kort vandretur kommer til et skjult udkigstårn, hvor I kan opleve junglens flora og fauna. Efter en let frokost tager I videre med båd til Sg. Ruok, hvor I forhåbentlig vil se den berømte Rafflesia, verdens største blomst. Der er også mulighed for at tage en svalende svømmetur i vandfaldet.
Overnatning: Belum Rainforest Resort i standardværelse. (M/F/A)
Dag 7: Belum Rainforest
I har dagen helt for jer selv. Brug den på at nyde resortets naturlige omgivelser ved bredden af Temenggor-søen, midt i regnskoven.
Overnatning: Belum Rainforest Resort i standardværelse. (M/F/A)
Dag 8: Belum Rainforest – Perhentian Islands
Turen går østpå mod den lille havneby Kuala Besut. I kan selv bestemme om I vil bo på Perhentian Besar eller Perhentian Kecil. Vi foreslår, at I tager båden til den mindste (kecil) af de to Perhentian Islands. Øen har færre besøgende og resortet, hvor I skal bo er hyggeligt og har en fortrinlig beliggenhed, selv om I må forvente simpel indkvartering. Alternativt kan I tage Perhentian Besar og overnatte på det populære Perhentian Island Resort.
Overnatning: BuBu Long Beach Resort i deluxeværelse eller Perhentian Island Resort i superior chalet. (M)
Dag 9 – 13: Perhentian Islands
De næste 5 dages program er jeres eget. I befinder jer i skønne omgivelser med junglen i baghaven og kridhvid sandstrand. Her har naturen skabt de bedst mulige rammer for den perfekte strandferie. Glem ikke at smage på restaurantens fiskeretter, hvor friskfanget fisk bogstaveligt talt bliver hentet direkte fra havet og op på grillen. Fisk fås ikke bedre! Her er glimrende muligheder for snorkling og dykning, og resortet tilbyder derudover aktiviteter som fiskning, kanoture, beachvolley, jungletrekking og karaoke. Det kan varmt anbefales at medbringe en god bog.
Overnatning: BuBu Long Beach Resort i deluxeværelse eller Perhentian Island Resort i superior chalet. (M)
Dag 14: Perhentian Islands – Kota Bharu
Det er tid til at pakke kufferterne og sejle tilbage til fastlandet. I bliver hentet i Kuala Besut og bliver kørt til lufthavnen i Kota Bharu, hvor der er forbindelse til Kuala Lumpur. En begivenhedsrig rundtur har nået sin ende, og I har fået en regnbue af de bedste oplevelser, Malaysia kan byde på. (M)
Pris fra kr. 9.750 pr. person i delt dobbeltværelse
Bemærk
Priser baseret på at min. 2 voksne rejser sammen.
Reservation senest 1 måned før afrejse.
Der tages forbehold for trykfejl, ledig kapacitet på fly, hotel samt tillæg for skatter og afgifter.
Prisen inkluderer:
Transport fra Kuala Lumpur lufthavn til Piccolo Hotel.
2 nætter på Piccolo Hotel
Halvdagstur i Kuala Lumpur
3 dages tur Taman Negara
4 dags tur til Belum Rainforest bl.a. inkl. besøg på orangutan rehabiliteringscenter ved Bukit Merah
Transport fra Belum til Perhentian Island
6 nætter på Bubu Long Beach Resort eller Perhentian Island Resort
Transport fra jeres hotel til Kota Bharu lufthavn
Måltider som beskrevet i programmet
Lokal engelsktalende guide.
Prisen inkluderer ikke:
Oversøiske fly fra/til Danmark
Indenrigsfly
Aftentur i Chinatown med buffet og danseshow
Afbestillingsforsikring (5% af rejsens pris)
Rejseforsikring
Donationer
Drikkepenge
Forplejning, der ikke er anført i dag til dag programmet.
Bemærk at rejsen gennemføres som Seat-in-Coach, dvs at der på visse dele af turen (transfers f.eks.) kan være andre rejsende, som I skal være sammen med.
dansk