



Rundrejse Kenya 2010 - I Masai Mara’s hjulspor
Denne safarirejse til Kenya i 2010 er i en klasse for sig. Den byder på nogle af de allerbedste parker i Kenya, den udføres med dansktalende guide, og der er lagt op til kvalitet frem for kvantitet. Kvaliteten på rejsen består ikke kun i de luksuriøse lodger, som er valgt, men også i beliggenheden samt at to af overnatningsstederne er små intime camps, hvor der kun er få gæster.
I de nationalparker, som er inkluderet i prisen, er der længere ophold med mere tid til fordybelse og nydelse af dyrelivet. Ligeledes er lodgerne nøje udvalgt i forhold til, at det er en grupperejse, hvor alle kan være sammen med gode indkvarteringsforhold og hyggelige opholdssteder om aftenen.
Turen indeholder Kenyas store safariområder og viser de store kontraster, Kenya har som safariland. Det er i årets tørre periode, hvor græsset er lavt og dyrene samles ved vandhuller og floder for at drikke. Dyrene er herfor mindre spredt, hvorfor mulighederne for at se mange dyr er absolut de bedste. Undervejs er der på besøg i en landsby, og på en skole mulighed for at komme lidt tættere på, hvordan kenyanerne lever.
Safarien afsluttes med privat charteret fly fra Masai Mara National Park til det Indiske Ocean med ophold på Pinewood Village, et hyggeligt 5 stjernet boutique hotel, som har vundet flere priser. Her forefindes alle tænkelige faciliteter. Ud over en velanlagt pool råder resortet over flere restauranter og kan tilbyde mange aktiviteter.
Afrejse Mandag den 1. marts 2010
Hjemkomst Onsdag den 17. marts 2010
Antal dage 17
Pris Kr. 21.700 / 26.450 pr person
Rejseleder Kim Hansen
Rejseplan (Printvenlig version)
1. marts 2010 Danmark - Nairobi
Afgang om morgenen fra Københavns lufthavn. Ankomst om aftenen til Nairobis Internationale lufthavn, hvor vi modtages af vores folk i Nairobi. Vores bagage bliver bragt ombord i køretøjerne, og vi køres til farmen Whistling Thornes lidt uden for Nairobi for overnatning. Se http://www.whistlingthorns.com/
Whistling
Thornes bliver til hverdag styret af
Mike and Marie
Louise. Det er en såkaldt camp, som har forskellige
former for indkvartering. Der er 9 hytter med eget toilet og bad, nogle med
dobbeltsenge og andre med to enkelte senge. Hertil er der store stationære telte
med senge, borde, lamper og elektricitet – fuldstændig som på et almindeligt
værelse. Ydermere er der en campingplads til knyttet stedet til almindelige
telte. Vil man væk fra Nairobi storby, er Whistling Thornes et godt valg. Og så
ligger det vidunderligt med udsigt til Karen Blixens Ngong Hills.
Det er et levende sted, hvor der ikke kun kommer turister. Vi skal ikke forvente den helt store luksus, men stedet har et godt ry med charme og venlighed fra personalet samt fra Mike og Marie Louise, som selv har bygget det hele op fra bunden.
Ved vores ankomst på Whistling Thornes bliver vi tildelt vores hytter, hvorefter vi kan samles i baren for informationsmøde og formodentlig noget tiltrængt at drikke. Herefter er det sidste af aftenen til fri disposition med udsigt til en velfortjent nattesøvn. Overnatning: Whistling Thornes.
2. marts 2010 Nairobi.
Morgenmad
på Whistling Thornes. Herefter tager vi på besøg på Karen Blixens Farm, ikke
langt fra Whistling Thornes, da det ligger i samme område.
Efter besøget på Blixens Farm er der flere muligheder.
For de der har lyst, er der et trek i Ngong Hills med ranger. Trekket forventes at tage ca. 6 timer i almindelig rolig gang.
For de som ikke har lyst til den store gåtur, er der mulighed for at besøge elefant børnehjemmet og herefter afslapning på Whistling Thornes. Om eftermiddagen kan der arrangeres en let eftermiddags vandretur på et par timer med Whistling Thornes Masai, Emanuel, til en lille landsby.
Og er man bare afslapning og udsigt, er det at tilbringe resten af dagen på Whistling Thornes
Aftensmad med håb om en flot solnedgang bag Ngong Hills, set fra Whistling Thornes.
Overnatning: Whistling Thornes.
3. marts 2010 Nairobi - Mount Kenya
Efter morgenmad starter vores safari for alvor, og vi begiver os nordpå mod Mount Kenyas skråninger. Ruten er smuk og afvekslende med marker og landsbyer gennem det frodige højland med skovplantager.

Inden længe ses Mount Kenya i horisonten som ligger ca. 180 km nord for Nairobi. Området er specielt kendt for vandreture til toppen af Mount Kenya og de kendte "treelodges", eller trætop hoteller, der ligger i Aberdare skovene og i skovene på Mount Kenyas skråninger. Tilsammen udgør området omkring 1.500 km² og er leverandør til over halvdelen af Nairobis vandforsyning.
Mount Kenya
Mt. Kenya er med sine 5199 m Afrikas næsthøjeste bjerg. Bjerget ligger midt på ækvator og byder på eminente klipper og gletsjere, og kigger du op mod de forrevne toppe, svæver der til tider ørne rundt.
Serena Mountain Lodge
Vi ankommer til frokost på Mountain Lodge, hvor der er overnatning med udsigt til Mount Kenya.
Lodgen ligger ved et vandhul og et saltslik, som tiltrækker dyrene.
Udefra ser lodgen
noget faldefærdig ud, men når man har været der et stykke tid, fået sit værelse
og opholdt sig i loungen med træ
bjælker
og vinduerne mod skoven, vinder denne lodge så småt ens hjerte.
Fra lodgen kan man dagen igennem iagttage dyrelivet. Næsten hver aften i skumringen kommer der elefanter for at slikke salt og drikke af vandhullet, og om natten høres trægrævlingernes gennemtrængende kalden.
Det er muligheden for at se vilde dyr tæt på fra selve lodgen, der har gjort den kendt. Og ligeledes er det en afveksling fra at se dem fra en safaribil.
Værelserne, også kaldet ”reder”, er små med små vinduer, alt i træpaneler. Bad og toilet er fælles på gangene, men udmærket tilpasset til de mange turister, som kommer hver dag på lodgen.
Udover at der ved vandhullet hver dag kommer antiloper, bøfler, elefanter og andre dyr inde fra skoven, er der mange aber på lodgen….så man skal have et øje på hver finger J
Fra lodgen er der mulighed for en let vandresafari på 2-3 timer i skoven med en bevæbnet ranger og en guide.
På vandresafarien er man på niveau med naturen og får spændende information om skovens dyr, fugle, insekter, buske og planter med medicinsk virkning. http://www.serenahotels.com/brochure/mountain-lodge.pdf
M/F/A
4. marts 2010 Mount Kenya – Samburu
Vi
forlader Mount Kenyas natur og de frodige skråninger. Efter godt fire timer
ankommer vi til frokost i
Samburu National Park
på den flotte og meget afrikansk inspireret Samburu Game Lodge. Her er der
overnatning de næste to nætter.
Lodgen ligger suverænt midt inde i parken i dejlige, grønne omgivelser helt ned til Samburu-floden og vil være udgangspunkt for de kommende dages safari i Samburu-reservatet. Lodgen er af høj standard med et venligt personale og har et fantastisk køkken med særdeles god mad med buffeter for enhver smag.
Efter frokost er der tid til at nyde poolen, inden vores første store eftermiddagssafari.
Samburu National Park
Samburu National Park & Buffalo Springs er blandt Afrikas allerbedste parker og et ophold i disse områder er meget udbytte rigt. Områderne adskilles af floden "brunt vand" og udgør tilsammen 250 km². Naturen er interessant og adskiller sig fra de øvrige safariområder i Kenya.
Der er tørt i Samburu og Buffalo Springs, og der findes kun mere hårdføre dyrearter, der har tilpasset sig den ringe nedbør. Naturen er smuk omkranset af bjerge, og i centrum finder man den livgivende Samburu flod.
Det er den, der tiltrækker dyrene, og specielt i månederne før regntiden, overgår dyrelivet næsten alt andet i Afrika.
Kendetegnende er mange elefanter, men også andre dyrearter, der er afhængige af at finde vand. Samburu og Buffalo Springs er varmere end de sydlige og østlige områder, men varmen er tør og ikke ubehagelig.
Ligeledes finder man den elegante gerenuk-antilope, også kaldet girafantilope, og den smalstribede "Grevys" zebra, der kan klare sig i lange perioder uden vand. Af andre nordlige arter findes netgiraffen, somali-strudsen og den majestætiske oryx-antilope.
Overnatning: Samburu lodge. M/F/A
5.
marts 2010 Ophold i Samburu
Vi står op til en hel dag med spændende safari i de tidlige morgentimer og de sene eftermiddagstimer, hvor vildtet er mest aktivt. Om morgenen er der mulighed for at se løver jage, og i eftermiddagstimerne kommer elefanterne ned til floden for at drikke.
Om aftenen er stedet man skal sidde på den store veranda som nærmest buer ud over floden, og som regel ligger der meget store krokodiller på bredden ved lodgen. På den modsatte side af floden er der sat lys på et træ i skoven og lagt et stykke kød op i det. Er man heldig vil man se en leopard komme og hente kødet.
Fuglelivet er helt fantastisk og rovdyrene er vel repræsenteret. Der er mange oplevelser i denne park. Samburu Game Lodge ånder af Afrikas stemning og hører blandt de bedste lodger i Samburu.
http://www.wildernesslodges.co.ke/samburu_info.html
M/F/A
6. marts 2010 Samburu - Nakuru
Efter morgenmad og safari kører vi tilbage sydpå mod Lake Nakuru og Lake Elementaita-området i Great Rift Valley. Her er mange kratere og søer med mange fugle og dyr. Vi ankommer omkring frokosttid til den nye Sunbird Lodge, som ligger med en fantastisk udsigt over Lake Elementaita søen.
Værelserne ligger under bandas, som stråtækt kaldes i Kenya, og er vel forsynet med gode senge, har hver sin veranda eller private terrasse med udsigt. Alle værelser har bagved eget badeværelse med bruseniche og toilet.

Om aftenen bliver pejs og olielamper tændt, som giver en god stemning i restaurant og bar.
Efter frokost er der mulighed for afslapning ved poolen, en vandretur omkring lodgen eller til søen.
Herefter aftensmad og afslapning.
http://www.sunbirdkenya.com/pages/index.html M/F/A

7. marts 2010 Besøg i Lake Nakuru National Park
Efter morgenmad kører vi en kort tur til Lake Nakuru National Park, som er en lille men meget smuk og dyrerig park. Lake Nakuru er den kendte "flamingosø" som også var med i Karen Blixen filmen "Out of Africa.". Parken udgør små 200 km², og består af selve søen med omkringliggende skov og savanne.
Lake Nakuru
Søen er i store perioder af året hjemsted for flere hundrede-tusinder af lyserøde flamingoer, og forekomsten af alger og små krebsdyr tiltrækker både den lille "lesser flamingo" og den store "greater flamingo". Søens vandstand er svingende, og man kan ikke altid være sikker på at der er mange flamingoer.
Dog finder man dem altid ved en af søerne i Østafrikas Great Rift Valley - nogle gange ved Lake Elmenteita lidt syd for Nakuru og andre gange ved Lake Bogoria i nord. Men der er altid mange fugleoplevelser ved Lake Nakuru.

Pelikanerne tager morgenbad i de første timer efter solopgang, flodørnenes skrig høres fra de gule akacie febertræer nær søen, og de farvestrålende isfugle fisker i de små vandløb.
Den tætte skov omkring søen byder på spændende oplevelser med de langhårede colobus-aber, bavianer, både sorte og hvide næsehorn, vortesvin, og de sjældne Rothchilds giraffer. I skovene omkring søen har vi desuden den største chance for at se den sky leopard.
Væk fra søen findes åbne savanneområder med bøfler, antiloper, vandbukke, løver og mange andre dyr.
Placeret højt oppe i den sydlige ende af Nakuru National Park ligger Nakuru Lodge med en fantastisk udsigt ned over søen. Det er en ældre Lodge, men stadig med kvalitet og service i top.
Lodgen er et dejligt haveområde med gule akacie træer, yellow feber trees, palmer og store kaktus. Omkring lodgens område ses ofte dyr til glæde for gæsterne, og som altid er der fugle.
Se evt. http://www.lakenakurulodge.org/
Frokost betales selv på Lake Nakuru Lodge (er fratrukket på Maili Saba Camp samme dag)
Efter frokost kører vi igen safari langs søens breder. Vi forlader Lake Nakuru National Park sen eftermiddag og vil være tilbage på Maili Saba Camp en halv time senere inden mørkets frembrud.
Overnatning: Maili Saba Camp. M/A
8., 9., 10. og 11. marts 2010 Nakuru – Masai Mara
Vi kører nu sydvest på til et af turens højdepunkter, nemlig til Masai Mara National Park, hvor vi har i alt fire overnatninger på Mara Simba Lodge med god tid til at opleve denne fantastiske park.
Masai
Mara er Kenyas mest kendte safariområde, indbegrebet af Afrikas savanne med
store åbne sletter og vider med bølgende græs og store dyreforekomster året
rundt. Udover den store gnuvandring er Masai Mara specielt kendt for mange
løveflokke, og på de åbne sletter oplever man savannens hurtigste sprinter,
geparden, på udkig efter thomsons gazeller eller impala antiloper.
Rovdyr, der også ofte forekommer på en safaritur i Masai Mara, er leoparder, hyæner og sjakaler. Andre dyrearter på savannen er elefanter, bøfler, giraffer, strudse, zebraer, forskellige antilopearter som Topi og Eland samt flere hundrede fuglearter, hvor gribbe, ørne og den særprægede sekretærfugl er på jagt efter slanger.
I perioden fra juli til oktober bliver sletterne i Masai Mara klædt i et tæppe af mange hundrede-tusinder af tilvandrende gnuer og zebraer – ”The Migration".
Det
er en fantastisk oplevelse, der tiltrækker mange rovdyr, og den berømte
flodkrydsning fra utallige naturudsendelser foregår blandt andet netop i Masai
Mara. På masai sprog betyder Masai Mara det plettede sted. Stedet er savannen –
pletterne er akacie træer, som er spredt ud over de store sletter i det
klassiske billede med ”træet på savannen”.
Mara Simba lodge er både en lodge med almindelige værelser samt en permanent tented camp med stationære store luksuriøse kanvas telte. Lodgen/campen ligger i den østlige del af Masai Mara i et område, hvor der altid er mange dyr.
Mara Simba Lodge og Camp ligger lige ned til bredden af Talek River, som er en stor sideflod til Mara floden. Hele lodgens område er lavet med respekt for naturen og strækker sig næsten 1 kilometer langs floden og falder perfekt ind med landskabet. Der er vildt voksende træer og stor variation af fugle og sommerfugle. Lodgen er designet i traditionel masai-stil og til at falde i ét med naturen. Den er af høj standard med masser af komfort, store værelser og brede gangstier, som forbinder bar, restaurant og lounge-området med værelserne.
Værelserne
Der er 84 værelser arrangeret i grupper af 6 i hver sit naturlige miljø. Alle værelser er fuldt moderne med bad og toilet samt egen private veranda med vidunderlig udsigt til Talek River. Der er 220 Vac leveret fra en generator, mulighed for tøjvask og specielle menuer for børnene.
Teltene
Ud over værelserne er der 6 store luksustelte, som kan man vælge at bo i, i stedet for værelserne.
12. marts 2010 Masai Mara – Diani Beach.
Efter morgenmaden kører vi en sidste kort safari til den lille airstrip i Masai Mara. Med privat charterselskab skal vi flyve direkte til Mombasas vidunderlige strande. Flyveturen er meget smuk. Ved opstigningen oplever vi nu Masai Mara fra oven og kan se hele den enorme savanne og Mara floden, som bugter sig gennem landskabet.
Efter
godt 1 time ankommer vi til
det Indiske Ocean
og flyver det sidste stykke langs kysten for at lande i den lille lufthavn
Ukunda. Ukunda ligger syd for Mombasa tæt på vores bestemmelses sted Pinewood
Village
.
Her skal vi tilbringe de næste fem dage med ren afslapning på den bedste del af
Diani Beach - Galu.
Pinewood Village et lille hyggeligt hotel i turistklassen, hvor vi får en god og personlig service. Hotellet er ideelt for dem, der ønsker ro og fred ved kystens flotteste strand "Galu Beach".
Værelser: Blot 36 værelser i to-etagers villaer med tre-fire værelser i hver villa. 16 standard værelser og 20 suiter.
Værelsesfaciliteter: Værelserne har bad, toilet, aircondition, myggenet og terrasse eller balkon. I suiterne er der en lounge og et køkken, og man kan vælge at få maden lavet af egen kok på værelset eller spise i hovedrestauranten.
Hotelfaciliteter og aktiviteter: Om dagen kan man nyde en kold drink i poolbaren og spise frokost i snackgrillen eller dhow-baren ved stranden. Middagen serveres i hovedrestauranten på samme vis som på lodge.
Foruden den kridhvide sandstrand er der swimmingpool og vandsportscenter med dykkerskole, snorkling, windsurfing og dybhavsfiskeri.
Der er guidede cykelture, tennisbane, squashbane, bordtennis, pool, souvenirbutik, skønhedssalon, mulighed for tøjvask samt telefon og computere med mail.
13, 14 og 15 marts 2010 Diani og Galu Beach ved Mombasa
Ophold uden stress og jag ved Mombasas lækre strande på Pinewood Village
16. marts 2010 Galu Beach – Nairobi - Europa
Alt har en ende… desværre. Hjemrejse tilbage til Danmark.
17. marts 2010 Lufthavn i Europa - Danmark
Ankomst til Danmark - slut på en oplevelsesrig tur.
Varighed:
13 dage (17 dage med kystophold ved Det Indiske Ocean)
Pris for safariarrangementet 21.700 kr.
Kystophold på Pinewood Village 5 dage / 4 nætter 4.750 kr.
Inklusiv privat charteret fly fra Masai Mara til Ukunda
I alt 26.450 kr.
Mulige ekstra udflugter
Under safarien
Vandresafari i skoven ved Mountain Lodge på Mount Kenya 240 kr.
Vandresafari og fugletur i Samburu og Masai Mara 20-50 USD
I Nairobi
Karen Blixens Farm 20 USD
Giraf Manor, store Rotschild giraffer kan fodres i hovedhøjde fra platforme 20 USD
Elefant børnehjemmet 20 USD
Bomas of Kenya – Kenyas National Museum 20 USD
City Tour – bytur rundt i Nairobi 40 USD
Arrangementet inkluderer
International flyforbindelse, København – Nairobi – København
Privat fly fra Masai Mara til Ukunda, Mombasa
Fly retur fra Mombasa – Nairobi
Alle ophold og overnatninger.
Full board - 3 måltider om dagen på alle lodger under safari
Morgen- og aftensmad på Pinewood Village
Alle game drives (safari i bilerne) er med to game drives pr. dag i parkerne
Al transport i safari tour-van med pop-up tag for udkik til dyr.
Alle biler er udstyret med 24 timers radio service.
Engelsktalende turchauffør
Dansk guide
Brændstof og alle afgifter
Alle parkentreer
Alle vejafgifter
Inkluderer ikke
Mad på Whistling Thornes (anslået til 300 kr.)
Transport fra lufthavnen til Whistling Thornes (anslået til 100 kr.)
Transport og Entré til Karen Blixens Farm (anslået 100 kr. + 20 US dollar)
Frokost på Nakuru Lodge på d. 7 marts. (anslået til 120 kr.)
Frokost under kystophold (alle kystophold er det man kalder half-board)
Visa + Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Vacciner
Drikkepenge til chauffører
Egne drikkevarer (bar)
Ekstra udflugter