Sydafrika - safari oplevelser udover det sædvanlige
Tirsdag eftermiddag og aften:
Resten af dagen byder på både safarioplevelser og romantisk middag i bushen. Tidlig eftermiddag, når den brændende middagssol er aftaget, går turen ud i den spændende sydafrikanske natur. Afhængig af temperament kan du vælge mellem at køre game drive på noget så usædvanligt som 4-hjulede motorcykler 4W, eller du kan vælge en game drive i åben safaribil med chauffør. Hver person over 16 år (12-16 årige på eget ansvar) får deres egen 4W, der er let at køre.
Der køres langsomt og forsigtigt ad snoede stier gennem bushen, hvor der er chance for at møde giraffer, der nysgerrigt bliver stående og betragter os.
Undervejs stopper vi op, så vi kan nyde en forfriskning og betragte det smukke sydafrikanske landskab. Om aftenen bliver der serveret romantisk middag i bushen.


