Usambara bjergene og Det indiske Ocean
Amani Nature Reserve & Pangani
Har man mod på og lyst til at opleve det Tanzania, som lidt ligger lidt udenfor den sædvanlige safarirute,men som har rigtig meget at byde på, så kan vi varmt anbefale det nordøstlige Tanzania hvor man kan kombinere et ophold i Usambara bjergene med dage ved Det Indiske Ocean.
I de frodige Usambara bjerge og Amani Nature Reserve bor vi på Emau Hill Forest Camp, som ejes og bliver drevet af lokalbefolkningen og en mindre dansk støttet NGO, Tukae. Her i de frodige bjerge kan man på egen hånd eller med en guide vandre i skoven, gennem te-plantager og små landsbyer, hvor man alle steder bliver budt velkommen af den venlige lokalbefolkning. Fra bjergene er der blot et par timers kørsel til Det Indiske Ocean og den smukke kyststrækning mellem Tanga og Pangani til Sadaani National Park. Her er der foreløbig ingen masseturisme eller anmassende sælgere på stranden, men kun ro og fred til at vandre langs havet, bade, snorkle eller dykke ved smukke koralrev. Ved kysten bor vi på enten Mkoma Bay Luxury Tented Lodge, der ligger i bugten af samme navn ca. 5 km fra Pangani, en tidligere slaveudskibningsby eller The BeachCrab og The Tides, som ligger lidt syd for Pangani kysten, herfra er der også mulighed for udflugter til Sadaani National Park.
| Afrejse | Efter eget valg | |
| Hjemrejse | Efter eget valg | |
| Antal dage | 7 dage/6 nætter | |
| Pris | kr. 4.500 / 4800 / 6.100 pr person. Se spec |
Forklaring M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Dag 1 Dar es Salaam/Arusha – Det østlige Usambara
Fra Dar es Salaam eller Arusha med bus eller fly til Tanga. Herfra går turen til Emau Hill Forest Camp ad en snoet jord og grusvej, der går gennem skov og små landsbyer. Ankomst sidst på eftermiddagen.
Det østlige Usambara er den mindste bjerggruppe i The Eastern Arch Mountains, som strækker sig fra Kenya og ned gennem Tanzania. Hver bjergkæde har sit eget særpræg og planter og dyr, som ikke findes andre steder. Derfor bliver bjergene ofte også kaldt 'The Galapagos of Eastern Africa'. Der er registreret flere end 400 forskellige fuglearter i området, hvoraf manger er endemiske eller nær endemiske.
Emau Hill Forest Camp, er en af Tukaes jobskabende aktiviteter, som er med til at give lokalbefolkningen arbejde og en praktisk uddannelse. Samtidig er organisationen involveret i miljømæssige foranstaltninger for at sikre områdets egenart og det unikke plante- og dyreliv. Emau Hill ligger i ca. 1000 m højde, så her er et behageligt klima i de varme måneder. Indkvarteringen på Emau foregår enten i store komfortabelt indrettede telte med fantastisk udsigt ud over skoven, hvor der er fælles 'bush' brusebade og toiletter eller i en hytte med privat bad og toilet.
På Emau Hill er alle måltider inkluderet, inklusive kaffe, te, frisk frugt og lokal vand.
Dag 2 Usambara/Emau Hill
Forest Camp
Om formiddagen er der en introduktionstur til området og har man lyst kan man besøge et andet af Tukaes projekter ’Amani Womens Craft Workshop’. Læs mere på www.tukae.dk
Kvindeværkstedet beskæftiger unge ufaglærte kvinder, der via værkstedet får en uddannelse, så de på lang sigt kan klare sig selv. Den daglige ledelse står kvinderne selv for med støtte fra Tukae til udvikling af produkter, uddannelse indenfor administration, økonomi og salg. Udover en fast indkomst giver værkstedet også kvinderne mulighed at uddanne sig til at være fagligt dygtige syersker og lære at administrere deres egen virksomhed, både økonomisk og praktisk. Siden 2007 værkstedet selv dækket udgifterne til lønninger og frokost, og kvindeværkstedet betaler i stigende grad også selv de faste driftsomkostninger. Om eftermiddagen kan man enten vælge at slappe af eller vandre på egen hånd i skoven. Campen har nogle udmærkede kort, som man kan benytte. Vil man gerne have en lokal engelsk-talende guide med, som har indgående kendskab til lokale forhold og fugle- og dyrelivet, kan det arrangeres.
Overnatning: Emau Hill Forest Camp. M/F/A
Dag 3 - Usambara/Emau Hill Forest Camp

En hel dag til at slappe af eller tage på vandreture i området. Man kan bl.a. vandre den smukke tur gennem skoven og te-plantagerne og medbringe en madpakke, som man kan indtage, mens man sidder med fødderne i en af de kølige floder langs ruten. Turen kan vandres alene eller sammen med en guide.
Overnatning: Emau Hill Forest Camp. M/F/A
Dag 4 Mkoma Bay/The BeachCrab/The Tides (evt. via Tanga)
Efter morgenmaden er der transfer til Mkoma Bay Tented Lodge, The BeachCrab eller The Tides. Efter aftale kan man evt. køre via Tanga, som er en fin og rolig havneby, hvor man på egen hånd kan vandre rundt og besøge fx. grønsagsmarkedet eller ’stof’ gaden, efterfulgt af en frokost før turen går videre til Pangani.
Indkvartering på Mkoma Bay, The BeachCrab eller The Tides M/A
Dag 5 Pangani - Mkoma Bay/The BeachCrab/The Tides
En hel dag til at slappe af eller tage på en af de mange ture som hotellerne tilbyder. Dykning, kayak, snorkel og svømmeture, cykelture, udflugt til Sadaani National Park
Indkvartering på Mkoma Bay, The BeachCrab eller The Tides M/A
Dag 6 Pangani - Mkoma Bay/The BeachCrab/The Tides
Lån f.eks. en cykel og tag på egen hånd ind til Pangani, der ligger ca. 5 km fra hotellet. Man kan få frokost, cola eller øl på en af de små lokale restauranter.
Indkvartering på Mkoma Bay, The BeachCrab eller The Tides M/A
Dag 7 Bus eller fly til Dar es Salaam
Alt afhængig af det efterfølgende arrangement kan man vælge at tage bus eller flyve til Arusha Dar es Salaam eller Zanzibar.
Check med os vedr. fly til Tanga fra Arusha, Dar es Salaam eller Zanzibar
Pris per person i delt dobbeltværelse inkl. Mkoma Bay/Savannah Tent kr. 4.800
Pris per person i delt dobbeltværelse inkl. The BeachCrab/Cottage kr. 4.500
Pris per person i delt dobbeltværelse inkl. The Tides/Beach Cottage kr. 6.100
Prisen inkluderer:
Transfer: Transfer fra Muheza/Tanga til Emau Hill og derfra til enten Mkoma Bay, The BeachCrab eller The Tides
Transfer fra hotellet ved Pangani til Tanga
Hotel/Camp: 3 nætter på Emau Hill Forest Camp med helpension samt the ’Violet Walk’. Te, kaffe, frugt og lokal vand.
3 nætter på enten Mkoma Bay, The BeachCrab eller The Tides med halvpension
Prisen inkluderer ikke:
Parkgebyr USD30 per person til Amani Nature Reserve, som dækker hele opholdet. Beløbet betales kontant ved ankomsten til reservatet. Drikkevarer, drikkepenge afbestillingsforsikring og ferierejseforsikring Lokalguide, dykning, snorkling eller øvrige ture som hotellerne tilbyder.
Ekstra nat på Emau Hill med halvpension kr. 330
Ekstra nat på Mkoma Bay med halvpension kr. 525
Ekstra nat på The Tides kr. 850
Ekstra nat på The BeachCrab med halvpension kr. 330
Snorkeltur til Mziwa Island ca. kr. 300
Heldagstur til Sadaani inkl. frokost og parkgebyr ca. kr. 1.500
Priserne er gældende indtil 15/12/2011
