Kilimanjaro/Machame ruten - TILBUD

kilivandring1

Bestigning af Kilimanjaro

 

 

Bestigning af Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg - ad den krævende og flotte Machame rute er en fantastisk spændende udfordring og oplevelse.

Afrejse      Efter eget valg
Hjemrejse Efter eget valg
Antal dage 8
Pris Fra kr. 7999,- pr. person excl. transport til/fra Arusha
Rejseleder Lokal engelsktalende guide

Turen på Kilimanjaro er 6 dage/5 nætter. Turen gennemføres med minimum 2 og maksimum 6 deltagere pr dag. Der er daglig afgang fra Arusha.

 

Maksimumsalder 60 år. Minimumsalder 16 år.

Forklaring: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

 

Rejseplan  
Dag 1 Afrejse fra Danmark til Arusha

(Fly fra Danmark for egen regning).
Overnatning: Arusha Tourist Inn. (Prisen er inclusive overnatning på Arusha Tourist Inn).


Dag 2 Arusha - Machame Camp (3000 m)

I bliver hentet på hotellet ca. kl. 9 og kørt til vores operatørs kontor. Bagagen skal på det tidspunkt være delt i to dele: Den del af bagagen, der ikke skal med på Kilimanjaro, opbevares i depot hos operatøren, og det kan ske i en pose eller plasticsæk eller tilsvarende. Bagagen, der skal med på Kilimanjaro, skal pakkes på en håndterlig måde i f.eks. rygsæk eller pølsetaske, der er egnet til at blive båret af en bærer. Denne del af bagagen må maksimalt veje 15 kg incl. de 2-3 liter drikkevand, der er nødvendige til de første par dage.

Alternativet til at lade sin bærer bære drikkevandet er, at man selv bærer det i sin dagrygsæk.
Hos operatøren bliver I endvidere præsenteret for jeres guider og nogle af bærerne. Der er beregnet i gennemsnit 2½ bærere pr deltager, og hertil kommer to eller tre guider til gruppen afhængig af gruppestørrelsen! Kokken og hans hjælpere indgår i antallet af bærere.

Der er ca. to timers kørsel fra Arusha til Machame Village (1800 moh), hvor I ved gaten skal mødes med de sidste bærere. I skal checkes ind hos parkmyndighederne (så de kan have styr på jer dagligt), og samtidig fordeles bagagen på bærerne. Efter en times tid er der afgang til den tur, som I har set frem til med spænding og stor forventning.

I starter stille og roligt op gennem regnskoven. Den ene af jeres guider vil altid gå i spidsen og sætte tempoet, for det er meget vigtigt ikke at gå for hurtigt. I vil ofte i de kommende dage høre hans "kommando" pole-pole, der betyder langsomt-langsomt på swahili.

Et andet swahili-ord, som I vil høre og bruge meget i de kommende dage er: Jambo! Det betyder noget i retning af Hej, og det bruges praktisk talt ved ethvert møde med en bærer eller guide, uanset om han overhaler jer eller passerer jer i modsat retning.

Fra gaten er der 10 km - 5-7 timers trek gennem regnskoven til Machame Camp (3000 m). Stigningen er på 1200 højdemeter, og der er meget stejlt undervejs. Stien, I går på, er for det meste smal, og på de stejleste steder går man stort set kun på de trærødder, der ligger på tværs af stien. Spændende er det, selv om der ikke er så meget dyre- og fugleliv, som man måske kunne forvente. Men et par aber kan det måske blive til.

Machame Camp ligger stort set, hvor regnskoven slutter, og den mindre bevoksning begynder. Når I når frem, er teltene rejst, og I bliver budt velkommen med varm the og varme popcorn, der luner dejligt som optakt til den dejlige middag, der serveres senere på aftenen. Aftensmaden består som regel af suppe, varm ret, frugt samt kaffe/the. M/F/A

 

Dag 3 Machame Camp - Shira Camp (3840 m)
Trek fra Machame Camp til Shira Camp (3840 m). I skal i dag vandre 6 km, og det tager 5-7 timer. Stigningen er på 840 højdemeter. Den første del af trekket denne dag er forholdsvis stejl, men senere flader det noget ud. Campen ligger i et område med fyrretræer, og der er en pragtfuld udsigt mod Mount Meru (4566 m), der ligger lidt nord for Arusha. I kan se toppen, der rager op over skyerne.

I er nu nået en højde, hvor tågen pludselig kan komme væltende op nede fra, og hvor I derfor skal være forberedt på, at det kan blive køligt med kort varsel. M/F/A

 

Dag 4 Shira Camp - Barranco (3950 m)
I skal videre fra Shira Camp til Barranco Camp (3950 m). Turen er på 10 km, og det tager 5-7 timer at vandre dette stræk. Stigningen er kun på 110 højdemeter, men undervejs skal I flere gange op over 4200 m og en enkelt gang over 4400 m. Ruten er derfor meget varieret - og flot. M/F/Atz_kili-telt1

 

Dag 5 Baranco - Barafu (4600 m)
Nu nærmer I jer! I skal fra Barranco Camp til Barafu Camp (4600 m), der er den sidste inden opstigningen. Strækket er på 8 km, der tager 8-9 timer. Stigningen er på 650 højdemeter, men det går meget opad og nedad. Flere steder går det så stejlt opad, at I er nødt til at bruge hænderne for at holde balancen.

I begynder her at skulle regne med nattemperatur på cirka minus 5-10 grader og dagtemperatur på cirka 5-6 grader. M/F/A


Dag 6 Barafu - Uhuru Peak (5896 m) - Mweka (3000 m)
I Barafu Camp går I tidligt til køjs og sover til klokken 2330 om aftenen, hvor I får en kop te og kiks. Ved midnat (til dag 7) begynder I så den direkte opstigning mod Uhuru Peak (5896 m), der er toppen af Kilimanjaro.

Turen er på 5 km, og det tager 6-7 timer i buldrende mørke. Stigningen er på 1296 højdemeter, og det går meget stejlt opad de fleste steder. Temperaturen falder normalt ved tre-tiden om natten, så på den sidste del af stigningen skal I regne med en temperatur på 10-20 minusgrader!
Især på denne del af turen er påklædningen særdeles vigtig. Man fryser og sveder på skift, så derfor er det vigtigt at være godt og fornuftigt klædt på. Og have 1-2 liter vand med sig.
Ved en gruppe på 6 deltagere vil der normalt være to guider med (en guide og en-to assistent) på den sidste tur op. Hvis en eller flere deltagere bliver nødt til at gå ned på grund af forfrysninger eller højdesyge, vil de blive fulgt ned til campen af en guide, og det plejer at gå stille og roligt.

Efter (forhåbentlig) at have nydt solopgangen og den fantastiske udsigt over gletsjerne og den afrikanske savanne, vender I om og går tilbage til Barafu Camp, hvor teltene stadig er rejst og soveposerne rullet ud. I får et mindre måltid mad og kan nu krybe i poserne for at få en lille lur en times tid, inden I skal videre ned ad bjerget.

I skal ned til Mweka Camp (3000 m), en forholdsvis lang tur på 12 km, og det tager 6-7 timer. Nedstigningen er i alt 2800 højdemeter denne dag, men det er sjovt bare at gå nedad og nedad og nedad … M/F/A

 

Dag 7 Mweka - Arusha
Sidste dag på bjerget. I skal fra Mweka Camp til gaten, en tur nedad på 10 km, og det tager 3-4 timer. Nedstigningen er på 1600 højdemeter, og det meste af turen går ned gennem regnskoven. En meget flot tur.

Vel ankommen til gaten får I udstedt certifikater til henholdsvis Uhuru Peak eller Stella Point til de, der kom helt op eller næsten helt op. Bærerne og guiderne skal have deres drikkepenge (løn) udbetalt. Det er her, I siger farvel og tak for vel udført arbejde til bærerne.

I bliver afhentet af operatøren, der sørger for transporten tilbage til Arusha, og I får frokost undervejs. Fra gaten er der to timers biltransport tilbage til Arusha, hvor der igen er overnatning på Outpost Lodge. I skal have udleveret bagagen, der har ligget i depot hos operatøren, og så er der tid til et ordentlig bad. Aftenen er til fri rådighed og forplejning er for egen regning.

Overnatning: Arusha Tourist Inn. M/Ftz_kilimanjaro4


Dag 8 Hjemrejse

Morgenmad på hotellet. Arrangementet er herefter slut.

 

Pris: Kr. 7.999 per person.

 

Ekstra akklimatiseringsdag kr. 1.650,-

 

Tillæg for enkeltværelse/telt: kr. 400,-

 

Prisen inkluderer:
Landarrangement som beskrevet dag 2 til dag 8
Morgenmad på Arusha Tourist Inn i Arusha
Helpension på Kilimanjaro
2,5 bærere pr. person + kok
2 engelsktalende bjergguider dag 3 til dag 8
Parkentreer samt
Bidrag til Rejsegarantifond.

Fakturagebyr.

 

Prisen inkluderer ikke:
Fly mellem Danmark og Østafrika
Drikkevarer
Øvrige måltider
Drikkepenge
Sygdomsafbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Evt. visum til Kenya (US$ 10 for transitvisum)
Visum til Tanzania (US$ 50) samt
Øvrige udgifter af personlig art.

Senest opdateret (Søndag, 22 Januar 2012 11:32)

 
Facebook Image