Børn og traditioner - en rejse i det indre Vestafrika  Udsolgt

Det er svært at finde ét beskrivende ord for det vestafrikanske land Burkina Faso - medmindre man vælger "mangfoldighed". 64 folkeslag - stort set alle med eget sprog og forskellige kulturværdier - lever i fred og fordragelighed i kraft af gamle fredstraditioner - som i øvrigt bygger på latter. Klimaet varierer fra nomadekulturens halvørken i nordøst, mossifolkets savanne i det centrale Burkina og skovsavannen med flodheste og sukkerrørsmarker i det sydvestlige. På opfordring af tidligere rejsende er denne tur organiseret, så den spænder over både det nordlige og det sydlige. Desuden er der tid til, at Børnefondens sponsorer kan besøge deres barn, og et fælles besøg på et center under Børnefonden. (Hver enkelt sponsor betaler udgiften i forbindelse med sponsorbesøget til Børnefonden.)

 

Afrejse                                           
Hjemkomst       
Antal dage         
Pris

Rejseleder                                       

 

Turismen i Burkina Faso er så begrænset, at også burkinerne som udgangspunkt oplever mødet mellem dem og os som spændende. "Turisme med et menneskeligt ansigt" kunne man kalde denne rejse. Selv om der er ganske mange spændende attraktioner at opsøge her midt i Vestafrika, så er det mødet med menneskene og hverdagen, der er det mest uforglemmelige.

Efter en lignende rejse (de er aldrig ens) skrev en af deltagerne: "Det er svært at sætte ord på - jeg har det lidt som livet før Burkina og livet efter... jeg tænker på kultur, livsglæde, livsmod, gå på mod, traditioner, familierelationer, taknemlighed, omsorg, osv. En oplevelse for livet - glæder mig mere over de små ting i hverdagen - smiler af de små problemer i hverdagen, de problemer som før tog masser af tid og energi. Håber jeg kan bevare denne måde at tænke og handle på."

Da store dele af turen bygger på personlige kontakter, tages der forbehold for ændringer.

 

Rejseplan (Printvenlig version)

Dag 1. Afrejse med Air France kl. 0955 fra København. Efter mellemlanding i Paris ankommer vi kl. 2055 til Ouagadougou, p.gr.a. film- og teaterfestivaller, kunsthåndværkermesse o.m.m. kaldet "Vestafrikas kulturelle hovedstad". Vi indretter os på det sympatiske "La Rose des Sables" og kan tage en lille aftentur i kvarteret.

Dag 2. Formiddagens kirkegang minder ikke meget om den danske folkekirke. Evt. trance og tungetale bør ikke overraske nogen. Efter frokost kører vi på en udmærket asfaltvej 180 km. til den gamle kejserby Tenkodogo, hvor vi skal bo på det glimrende hotel Djamou.

Dag 3. Nær provinsbyen Garango besøger vi et af Børnefondens centre, med mange aktiviteter og tilbud, bl.a. en spændende skole for dem, der ikke fik chancen som 7-årige. Et lokalt center for forældreløse børn, for handikappede og for unge piger samt en pause i en "bar" med hirseøl kan der også blive tid til.

Dag 4. Denne dag er noget særligt for sponsorerne. Børnefonden arrangerer besøgene i de enkelte landsbyer og familier. Vi der evt. bliver hjemme, oplever noget af livet i Tenkodogo, som betyder "den gamle jord", fordi det var her, det første af mossifolkets kejserdømmer blev grundlagt.

Dag 5. På denne dag vil vi bevæge os ad jord- og grusveje så langt mod nord, at både naturen og kulturen ændrer sig. Langsomt nærmer vi os nomadekulturen, tuareg- og peulfolkets gamle områder. De første dromedarer dukker op, og vi slutter dagen med aftensmad på hotellet i provinsbyen Gorom-Gorom - men i skrivende stund ved vi ikke, om man kan vælge mellem den gamle, lokalt inspirerede afdeling og en ny bygning, som er under opførelse. Vi ved heller ikke endnu, om det store "tyvenes marked" i Poutyenga har markedsdag, når vi kommer forbi.

Dag 6. Men i Gorom-Gorom er der markedsdag hver torsdag, Burkina Fasos mest farvestrålende, levende møde mellem nomader og agerbrugere. Her handles med næsten alt; her taler man sammen og udveksler nyheder. Her mødes de unge, mens de gamle sidder i skyggen med deres varer. Vi kan vælge at leje nogle dromedarer og tage en tur på rigtige ridedyr, ikke turistkameler, men med erfarne folk som sikkerhed for, at alt går vel. Efter siestaen mødes vi med kvinderne og børnene i foreningen Balla Sukaabe (som betyder Red Børnene). Der er ingen gadebørn i Gorom-Gorom, og kvinderne arbejder hårdt for at sikre 100 forældreløse og på anden måde meget udsatte børn skolegang, mad, tøj og medicin. Det sker ikke mindst i samarbejde med en dansk søsterforening - se evt. www.gorom-gorom.dk

Dag 7. Byklinikken har ikke mange midler at gøre godt med, men et engageret personale, som gerne fortæller os om deres vilkår og hverdag. Også den traditionelle plante-helbreder tager imod. Vi skal endvidere opleve en time i skolen Gorom-Nord og ikke glemme kvindelædercentret, som har mange smukke ting og en fascinerende historie. Dagen slutter i rejselederens afrikanske familie, som byder på traditionel te og aftensmad - og måske en historie

Dag 8. Den sidste snes km. inden Aribinda lærer os noget om transportforholdene i Sahel-området, så vi  kan nok få brug for en drikkepause, før vi kører ud på grusvejen mod Djibo, hvor hotel Massa serverer middagsmaden ude på terrassen. Og så går det sydpå. Langsomt forlader vi busksteppen og kører ind i savannen og byen Kongoussi. Hotellet hedder Wend-Kuuni, som betyder Guds gave, et sympatisk, beskedent, ret nyt hotel.

Dag 9. Kungoussi er kendt for sine mange traditionelle håndværkere, farvere, vævere, smede m.m. Og for sin store sø, hvor en pramtur er en smuk og forfriskende oplevelse. Den giver bl.a. grundlag for havebrug, og byen kaldes ofte for de grønne bønners hovedstad. Vores vært er den dynamiske foreningsmand Zasco, der sætter sit præg på mange initiativer i dette område - f.eks. kampen mod aids, nye landbrugsmetoder og traditionelle danse, som vi kan opleve om aftenen.

Dag 10. Igen ser vi store baobabtræer, som her betragter som alt for mystiske til blot at være almindelige træer - og flere af den levende mundtlige traditions historier har naturligvis en forklaring på deres mærkelige udseende. Vi er tilbage i et område, hvor det almindelige er, at en mossifamilies far bor i et firkantet hus, mens hans koner har en rund hytte hver. Halvvejs tilbage i Ouagadougou får vi en enestående mulighed for at forstå noget mere af mossikulturens historie, kultur og spirituelle værdier på Manéga-museet http://www.musee-manega.bf. Her er det ikke for sjov, at vi skal gå baglæns ind i pavillonen med dødemasker, uden sko og hat. Vi kører igennem storbyen og videre ad asfaltvejen til et rart, beskedent hotel i provinsbyen Boromo, bl.a. kendt for sine gode sesam-honningkager.

Dag 11. Men endnu mere er Boromo berømt for en stor gruppe elefanter med unger, der lever en halv snes km. fra hotellet. Vi får erfarne folks hjælp i forsøget på at finde dem og komme så tæt på som muligt. Via landets næststørste by, Bobo-Dioulasso, når vi i løbet af eftermiddagen de smukke landskaber med landets største sukkerrørsmarker nord for provinsbyen Banfora, hvor vi indretter os på det moderne, men alligevel anderledes hotel Nébil i provinsbyen Banfora. Var det noget med en tur i swimming-pool'en?

Dag 12. Byens marked og hverdagsliv har noget for alle sanser. Vi går alene eller sammen, som det passer os - og kan her som andre steder glæde os over, at Burkina Faso er et af Afrikas sikreste rejselande med en imødekommende og hjælpsom befolkning. Til frokost kører vi til landsbyen Takalédougou, hvor vi betragtes som venner på besøg. Rejselederens ven Kalifa tager imod, og vi kan besøge skolen, floden, naboerne, som vi nu selv synes. Om aftenen er der traditionel fest med det lokale orkester, som er et af landets bedste. Måske kommer også nogle af de berømte rystedansepiger. Vi får en sjælden oplevelse og mulighed for at være en del af den, ikke blot tilskuere. Den lokale palmevin og hirseøl er af god kvalitet.

Dag 13. Nålene er et populært navn på de fantastiske klippeformationer ved den lille by Sindou. Her findes den samme kultur som i de berømte Dogon-bjerge i nabolandet Mali - men ikke med tilnærmelsesvist så mange turister. De gamle religiøse ritualer har overlevet, og hvis vi f.eks. ser et skår fra en kalabasskål med et æg i, så har en kvinde foretaget et offer for at få et barn. Den lokale guide er søn af den traditionelle leder, og han har en spændende beretning om stedets historie og kultur. Besøget i rismarkerne og den store dæmning kan minde os om, hvor langt vi nu er fra Gorom-Gorom. På vejen hjem til Banfora får vi en kanotur ud på Tengréla-søen og regner med at se flodhestene så nær, som kanoens fører nu synes, det er forsvarligt.

Dag 14. Vejen tilbage til Ouagadougou går via den sympatiske by Dano. Vi håber at finde en lille guldgraver-lejr på vejen. I Ouahabou besøger vi den lille, meget smukke moské, et pragteksemplar inden for den traditionelle lerklinede, vestafrikanske arkitektur. Hjemme på La Rose des Sables kan vi forberede os på de sidste dages muligheder.

Dag 15. De unge kunstnere i Olorun har alle en svær baggrund, men talentet har ført til store udstillinger i både Paris, Sydafrika og København. Før siestaen får vi et typisk afrikansk måltid ved de lange borde i Mama Marie's restaurant. De unge dansere, sangere og musikere i børne- og ungdomsgruppen Wamdé http://www.wamde.org giver en prøve på deres kunnen. De har allerede tre gange gjort dybt indtryk på tusinder af danskere i forbindelse med deres store turnéer i Europa. Aftensmaden nyder vi på Eau Vive, hvor personalet består af nonner - og inden vi kører derfra, deltager vi i den smukke aftensang.

Dag 16. Bronzestøberen benytter en teknik, som næsten ikke har ændret sig, siden han oldefar introducerede den. (Tre mere end to meter høje baobabtræer står i Danmark med hans signatur, men vi er nok mest interesseret i de lidt mindre ting.) Et besøg i de levende værksteder i centret for kunsthåndværk er også et godt bud på de sidste indkøb. Om eftermiddagen kører vi til et marked for naturmedicin og de såkaldte gri-gri, som kan være slangeskind eller abehoveder, som bruges til helbredelse af sygdomme. En kendt batikkunstner fortæller gerne om den filosofi, der ligger bag hvert enkelt værk - og sælger til os for halv pris. På børnehjemmet AMPO http://www.sahel.de ydes en enestående indsats for ca. 100 udsatte børn, som her får en chance for at skabe sig et godt liv. Blandt deres aktiviteter er i øvrigt en fremragende restaurant.

Dag 17. Den sidste formiddag kan vi opleve de hellige krokodiller i Bazoulé uden for Ouagadougou. Rejselederen sætter sig gerne på ryggen af en af de gamle krokodiller, der kender den helt særlige aftale med menneskene. En lokal guide fortæller den mærkelige historie. På samme sted er der i øvrigt et reservat for store skildpadder. Efter frokost skal bagagen i lufthavnen, og vi indstiller os på, at rejsen er ved at være slut. Manden, der har lejet os bilerne, byder sikkert på et sidste burkinsk måltid, måske med baobabbladesauce til grøden. Afrejse kl. 2340.

Dag 18. Trætte og fyldte når vi København kl. 0910 efter endnu en mellemlanding i Paris. Som en deltager i 2005 sagde i lufthavnen i Ouagadougou: "Det røde støv forsvinder i brusebadet i morgen, men det herinde sidder resten af livet." Og så pegede han på sit hjerte.

Pris: kr. 15.900 per person

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.200

I prisen er indeholdt:
Fly København - Ouagadougou retur.
Al transport i Burkina Faso i henhold til turprogram
Overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse.
Tre daglige måltider.
Entreer

Alle kendte skatter og afgifter

Prisen er ekskl. rejse- og afbestillingsforsikring, visum til Burkina Faso, drikkevarer og andre personlige udgifter.

Tilmelding til rejse

Trekking Bureauet, Djalma Lunds Gaard 5B, 4000 Roskilde Tlf.: 46 32 05 32 E-mail mail@trekkingbureauet.dk

 

rika og Europa. Bjergbestigning og trekking Vi har mange