Vestafrikas hjerte – Burkina Faso
 ”Jeg vidste ikke, at der endnu fandtes sådan et Afrika,” sagde en af vores rejsende i det nordlige Burkina Faso – og på vej hjem sagde en anden: ”Jeg er blevet et rummeligere menneske”. Turismen i Burkina Faso er så begrænset, at også burkinerne som udgangspunkt oplever mødet mellem dem og os som spændende. Selv om der er mange - og meget forskellige attraktioner her midt i Vestafrika -  så er det mødet med menneskene og hverdagen, der er det mest uforglemmelige. 

På denne tur lægger vi vægt på både natur og kultur. Og uanset hvad og hvem vi opsøger, så er mangfoldighed et nøgleord. Vi skal opleve elefanterne og andre vilde dyr i skoven ved Ghanas grænse men lægger hovedvægten på Sahel-området, som betyder Ørkenhavets bred. Selve navnet Burkina Faso kan oversættes til Værdighedens Jord.

 

 

 

 

 

 

 

Børnefondens sponsorer får en ganske særlig mulighed, nemlig at besøge deres sponsorbarn. Alle får mulighed for at se og høre, hvad der foregår på at af Børnefondens centre.

Vi besøger i øvrigt burkinerne i deres egne omgivelser, i familier og landsbyer og på markedspladser. Vi ler sammen. Vi møder hinanden som mennesker. ”At kende nogen i et land er mere værd end at kende landet,” lyder et burkinsk ordsprog. Ad hullede veje og sandede spor når vi smukke vandreklitter og fjerne bopladser.

Materielt er burkinerne blandt de allerfattigste i verden; menneskeligt og kulturelt blandt de rigeste. Vi får nære indtryk af mange slags problemer og udfordringer, med ildsjæle og initiativer der giver tro på fremtiden. Tanken ”at udvikle uden at ødelægge” er formuleret af en burkinsk bondebevægelse. Gamle fredstraditioner og konfliktløsningsmodeller er den vigtigste grund til, at de godt 60 forskellige folkeslag og adskillige religioner lever i harmoni. Bl.a. derfor er Burkina Faso også et af Afrikas sikreste rejselande.

Mange af oplevelserne er baseret på personlige kontakter. Bl.a. derfor tages der forbehold for ændringer. I god tid inden afrejsen afholdes et informationsmøde, og alle deltagere modtager et langt brev med gode råd m.m.

Rejseplan (Printvenlig version)

Dag 1 Efter mellemlanding i Bruxelles og ankomsten til Ouagadougou indkvarteres vi på l’Auberge La Rose des Sables, et sympatisk, afrikansk hotel midt i det ”rigtige” Ouagadougou. Og efter aftensmaden kan de, der har lyst, uden problemer slutte dagen på en af de nærliggende udendørs-barer.

Dag 2 Vi forlader storbyen sydpå – på asfalt, spiser frokost i provinsbyen Léo og fortsætter så ind i skovene mod øst. Nu er vejene ikke noget at prale af, men efter et ophold i landsbyen Bieha kører vi langsomt gennem skoven i håb om at se nogle af de mange typer gazelle, vortesvin, elefanter eller andre vilde dyr. Dagen slutter i Nazinga-parkens ”hotel” – ikke luksus, men velfungerende. Og restauranten er glimrende. http://www.voiceinthedesert.org.uk/keith/archives/2009/02/nazinga.html

Dag 3 For morgenmennesker er der store muligheder for at se elefanterne bade i søen ganske tæt ved. Det sker regelmæssigt, at de går helt mellem vore bungalows. Hen på formiddagen skal vi videre for at opleve kassena-folkets berømte dekorerede huse i Tangassogo. http://www.trekearth.com/gallery/Africa/Burkina_Faso/East/Centre-Sud/Tangassogo/  Vi har valgt netop det sted, fordi det ikke er overrendt. Vi indvies i symbolernes betydning og ser den gamle arkitektur både udefra og indefra. I den lille by Guelwongo er der et meget interessant marked på grund af beliggenheden ved grænsen, og derfra kører vi ad små og større veje til byen Tenkodogo.

Dag 4 Tenkodogo betyder ”den gamle jord”. Her grundlagdes det første af mossi-folkets fire kejserdømmer, som har en historie, der er næsten lige så gammel som den danske. Sponsorer under Børnefonden får mulighed for at besøge ”deres barn”. Også resten af gruppen skal se, hvordan et af Børnefondens centre fungerer og bruge resten af dagen til igen at komme lidt tættere på dette samfund.

Dag 5 Efter et par timer på asfalt kører vi ind over land for at besøge en landsby, hvor vi bl.a. kan se, hvordan de store lerkrukker laves og måske nyde en kalabas med hirseøl. Vi bør også nå den enestående skulpturpark Laongo. Begyndelsen til den blev skabt for en snes år siden – ude i den fri natur, hvor udgangspunktet var de mange granitsten og et kendt burkinsk slogan: Lad os befri vores skaberånd. http://www.webshots.com/search?query=laongo. Dagens endemål ligger derefter ca. 100 km. nordpå: ”De grønne bønners hovedstad” Kongoussi.

Dag 6 ”Vores mand” i Kongoussi er ildsjælen Zasco, der leder en lokal udviklingsforening. Efter et besøg hos en traditionel farver får vi i en af de nærliggende landsbyer bl.a. et indtryk af de landbrugsmetoder, der er med til at skabe et håb for fremtiden i disse områder, og tankegangen bag sloganet ”At udvikle uden at ødelægge” bliver tydeligere. I væverlandsbyen Kora ser vi, hvor farverens stof bliver spundet og vævet på den traditionelle smalle grenvæv. Mens kvinderne grutter majs, hirse og sheanødder på deres fælles grutteplads. Og så trænger vi til en afslappende, uforpligtende pramtur på landets største sø, som er baggrunden for omfattende havebrug. Aftensmaden spiser vi ude i byen, hvor en lokal dansegruppe vil vise os den traditionelle warba-dans.

Dag 7 Vi forlader asfalten, men fortsætter nordpå, fordi utallige store baobabtræer, indtil vi i Djibo drejer mod øst. I Aribinda har et lokalt ægtepar tilberedt frokosten. På vej ud af byen kører vi forbi store, flotte klippeformationer, hvor byens drenge undertiden kurer ned på kasserede knallertdæk. Vi er nu i Sahel-området På arabisk betyder det Ørkenhavets bred. Ad sandede, hullede veje fortætter vi igen nordpå. Under en pause i den lille by Déou får vi mulighed for en tur på markedet, der ikke har forandret sig meget i mands minde – og en snes km. nord for Déou kommer gevinsten: Stråhytterne på klitten ved Gandéfabou, som er den smukkeste og roligste beliggenhed for et hotel, man kan forestille sig. Vi føler os tættere på Sahara-ørkenen end på skovene og savannen, som vi nu har lagt bag os. http://voirlemonde.org/travels/sahelrecitEN.htm

Dag 8 Så er det søndag, og det betyder markedsdag i Oursi, men vi har netop oplevet Déou og har Markoye foran os, så mens folk nærmer med deres varer eller for at købe andres, på æselryg og til fods, i biler i lastbiler, kører vi forbi markedspladsen og den store sø, der har gjort Oursi kendt blandt ornitologer. Vi kan vælge at vandre over den store smukke vandreklit til udgravningerne (der i dag sammenlignes med de berømte Zimbabwe-ruiner) og museet nord for Oursi eller køre i bil udenom klitten. Efter gennemgangen i museet og udgravningerne kører vi dertil, hvor man ikke kan komme længere i bil, til bopladsen Tin-Hatan hvor vi er inviteret på den traditionelle hirsegrød. Bagefter kan vi slappe af i skyggen eller gå en tur op i bakkerne og se landskabets storhed. Når vi når hotel Amitié i Gorom-Gorom, skal der vist ikke ske ret meget mere den dag.

Dag 9 Dromedarens betydning for Sahel-kulturen har været stor, og fra morgenstunden får vi mulighed for at prøve selv – på rigtige ridedyr med tuaregfolkets træsadler. Markedsdagene betyder så meget i disse egne, at det er almindeligt at udtrykke en ugedag ved at sige f.eks. ”Markoye marked” – og alle ved det betyder mandag. Salthandleren sidder og saver i plader fra Saharas miner, men Markoye er ikke mindst kendt for sit dyremarked, hvor store zebu-tyre, dromedarer, får og geder skifter ejer. http://www.voiceinthedesert.org.uk/keith/stuff/markoye.html . Resten af dagen er afsat til kvindeforeningen M’Balla Sukaabe – se www.gorom-gorom.dk. En gruppe livsglade, ukuelige kvinder i Gorom-Gorom har besluttet at sikre de fattigste 150 børn – mange af dem forældreløse - skolegang og uddannelse, medicin og tøj på kroppen, familieskab og tro på fremtiden. Vi taler sammen om deres arbejde, vi danser og spiser.

Dag 10 Bidi er en landsby, der gennem mange år har haft besøg af danske geografer, senest i studiet af hvordan man her tilpasser sig ændrede klimaforhold. Udover landsbyen og oasen med havebrug, går vi over stubmarkerne til en af peul-folkets bopladser og få en fornemmelse af deres nomadeliv. Efter siestaen opsøger vi et kvindecenter for læderhåndværk – med en spændende historie og fascinerende varer. Vi kører hen til den store, hvide sten, som tidligere blev opfattet som en helligdom – med mulighed for at bestige den, før vi besøger en lokal smed, der kan ting, vi næppe forbinder med hans fag og redskaber. Aftensmaden nydes på en lokal restaurant – med højt til loftet.

Dag 11 Vi begynder dagen ved et havebrug, hvor bl.a. de kvinder vi besøgte i forgårs, har gang i grønsagsproduktionen. Derefter skal vi deltage i en time i skolen Gorom-Nord, som gennem en snes år har haft kontakt med en sjællandsk skole. Inden vi igen besøger kvinderne i M’Balla Sukaabe, sandsynligvis i en af familierne, opsøger vi en traditionel helbreder. I Burkina Faso samarbejder den moderne og den traditionelle medicin, som hernede ikke kan kaldes alternativ.

Dag 12 Gorom-Gorom marked er nok landets mest berømte. Vi oplever det fascinerende møde mellem agerbrugere og nomadekultur, farver og dufte, stemmer og varer fra lokalområdet, fra Europa, Kina… Efter frokost kører vi de 55 km på jordvej og derefter på god asfalt tilbage til ”Vestafrikas kulturelle hovedstad” Ouagadougou.

Dag 13 Kejseren af Ouagadougou er ikke statsoverhoved, men har stor betydning for de 7-8 mio. burkinere, der er mossier. Ceremonien Den falske afrejse har efter historikeres mening fundet sted foran paladset hver fredag morgen siden engang i 1500-tallet. Vi er velkomne til at overvære den, selv om den bestemt ikke gennemføres for turisters skyld. Derefter besøger vi den danske ambassade og hører om, hvad de laver i landet, som er et dansk programsamarbejdsland. Frokosten nyder vi på en populær senegalesisk restaurant. Tyskeren Katrin Rohde har skabt en række sociale institutioner, hvor rigtigt mange særligt udsatte børn og unge har fået skabt en fremtid. Vi besøger deres økologiske landbrugsskole og derefter børnehjemmet AMPO, hvor vi også skal spise på deres fremragende restaurant – www.sahel.de.

Dag 14 Krokodillerne i Bazoulé skal snarere tilskrives landets åndelige liv end dets dyreliv. Rejselederen sætter sig som den første på en af de gamle krokodiller og fortæller om deres pagt med menneskene. Børne- og ungdomstruppen Wamdé har haft vellykkede turneer i Danmark, Frankrig og Schweiz.. ”De har jo ikke talent, når de kommer,” sagde Mama Kouyaté engang til en dansker, ”det får de her.” Alle bærer på en fortid med sår og skrammer, men i dag er snesevis af Burkinas dansere, musikere og sangere ”udlært” i Wamd. I nærheden af storbyen ligger Else Trærups projekt, med værksteder og en spændende arkitektur. Vi udnytter, at også stedets restaurant bestemt er et besøg værd – www.kologh-naba.org

Dag 15 Dagen er overvejende afsat til kunst og kunsthåndværk. Christophe Sawadogo er blevet en kendt billedkunstner, også ud over Burkinas grænser. Kunsthåndværkermessen SIAO – der ligesom den berømte filmfestival Fespaco finder sted hvert andet år - har efterladt et permanent center med boder, butikker og levende værksteder. Lædervarer, bronzestatuetter, smykker, malerier osv. Der er også andre muligheder, men vores Burkina Faso-tur nærmer sig afslutningen, og i dag er sidste chance for at opfylde individuelle behov. Vi slutter i en privat storbyfamilie og spiser der, før vi kører i lufthavnen. Der er flyafgang sidst på aftenen.

Dag 16 Efter mellemlanding i Bruxelles ankommer vi til København kl. 8.30 – trætte og ikke helt de samme mennesker, som da vi rejste hjemmefra. 

 
Pris kr. 16.070 pr person i delt dobbeltværelse + Euro 200.

 

Enkeltværelsestillæg: Kr. 2.000.

 

Prisen er inklusiv:
Fly København – Ouagadougou på økonomiklasse
Informationsmøde
14 overnatninger i delt dobbeltværelse
De fleste måltider.
Transport i henhold rejseplan

Drikkepenge
Dansk rejseleder.

Prisen er eksklusiv:
Thyge vil efter ankomst til Ouagadougou indsamle Euro 200 per person til mad.

Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkevarer
Udgifter af personlig karakter.
 

Tilmelding