

Betaling via internettet - Trekking Bureauet
Vores priser er baseret på kontant betaling,
og vi anmoder vore kunder om i videst mulig udstrækning at overføre
indbetalinger til vores bankkonto med angivelse af fakturanummer.
Det er også muligt at anvende vores betalingsmodul, hvor man kan betale
med DANKORT, VISA og forskellige andre betalings- og kreditkort
(eksempelvis MASTERCARD). Vi gør i denne sammenhæng vore kunder opmærksom
på, at de gebyrer, som PBS opkræver for transaktionen vil blive tillagt
fakturabeløbet. Beløbet vil fremgå af skærmbilledet efter at I har
angivet betalingsform, og inden I bekræfter overførslen. Er I i tvivl, så
kontakt Trekking Bureauet. Ved betaling med Dankort opkræver PBS kr.
1,45 + 0,1% af beløbet, og ved anvendelse af internationale kreditkort
udstedt i Danmark (eksempelvis Mastercard) opkræver PBS 1,25% af
beløbet, og ved andre kort vil gebyret kunne variere, men det samlede
beløb vil altid fremgå af betalingsbilledet, inden I bekræfter
overførslen.
Vores betalingsmodul kører igennem ePay, der er certificeret af PBS og
overholder alle deres sikkerhedskrav. Læs venligst Trekking Bureauets /
Eventyrrejsers betalingsbetingelser, inden du benytter online betaling.
Ved anvendelse af online-betaling er det påkrævet at angive Beløb i kr,
Navn, Fakturanummer, Afrejsedato samt tilkendegive, at man har læst vores
generelle betalingsbetingelser. Tryk derefter på "Gå til betaling", så
kommer du til betalingssiden (en sikker side).
Efter betaling vil du få vist en kvittering for transaktionen. Det er
vigtigt, at du gemmer informationerne fra denne (evt. print den ud).
Trekking Bureauet bekræfter efterfølgende modtagelsen af beløbet pr.
brev.