|
|
||
|
1. Tilmelding Tilmeldingsblanket udfyldes og sendes pr post eller pr mail til Trekking Bureauet, som derefter sender faktura på depositum kr. 1.500 per person. Restbeløbet vil senere blive faktureret af Trekking Bureauet og skal være Trekking Bureauet i hænde senest 8 uger inden afrejsen. I de tilfælde, hvor luftfartsselskaberne kræver tidligere udstedelse af flybilletter, vil betaling herfor blive opkrævet i henhold til sådanne krav (fremgår af faktura, m.m.).
2. Afbestilling og afbestillingsforsikring Afbestilling er kun gyldig ved skriftlig afbestilling. Ved afbestilling tidligere end 90 dage før afrejsen tilbagebetales depositum minus et gebyr på kr. 600 per person. Ved senere afbestilling indtil 45 dage før afrejsen er depositum tabt. Ved afbestilling senere end 45 dage før afrejsen forbeholder Trekking Bureauet sig ret til at opkræve rejsens fulde pris. Der kan tegnes afbestillingsforsikring (Gouda Rejseforsikring) for 6% af rejsens pris, så rejsen kan afbestilles, hvis årsagen er lægedokumenteret akut sygdom eller dødsfald hos nærmeste familie, dog ikke den sikredes bedsteforældre, hvis disse er fyldt 75 år. Dog anbefales 6% præmie ved rejser hvor bjergvandring indgår som et væsentligt element - hør nærmere om betingelser for denne type forsikring. Afbestillingsforsikring skal tegnes samtidig med, at rejsen bestilles.
3. Betaling
Betaling kan foregå ved kreditkort eller ved
bankoverførsel til Danske Bank 3429 3429373417. Den
rejsende skal være opmærksom på, at det er den
rejsendes ansvar at restbeløbet er os i hænde på
forfaldsdagen. 4. Sygdom, hjemtransport og andre forsikringsspørgsmål Rejseforsikring er obligatorisk ved rejser uden for Europa. Tegnes denne ikke gennem Trekking Bureauet og Gouda Rejseforsikring, skal gyldig police forevises inden afrejse. Det gule sygesikringsbevis dækker i Europa og landene omkring Middelhavet. Dækningen omfatter dog kun behandling af den enkelte tilskadekomne/syge person, hvorfor det kan anbefales at ofre den relativt begrænsede udgift for supplerende dækning i Europa (der dækker ekstraudgifter, herunder ophold for pårørende el. andre ved sygelejet), såfremt dette ikke er dækket af anden type forsikring. Vi anbefaler derudover, at hver enkelt rejsedeltager checker alle forsikringsmæssige forhold, herunder om den ønskede dækning (sygdom, forsinkelser, bagage) er til stede.
5. Prisen inkluderer Se rejsebeskrivelse. Prisen er baseret på kontant betaling, og Trekking Bureauet forbeholder sig ret til at forhøje/sænke prisen ved: Nye eller ændrede skatter/afgifter/gebyrer, kursændringer, ændrede billetpriser, trykfejl, omkostninger ved force majeure el. lignende. En eventuel forhøjelse skal varsles hurtigst muligt og senest 40 dage inden rejsens start. Er prisforhøjelsen på mere end 10%, kan rejsedeltageren uden omkostninger afbestille rejsen og få det fulde beløb tilbage. Omkostninger, der ligger ud over programmet, afholdes af den enkelte rejsedeltager.
6. Reklamationer (under rejsen og efter rejsen) Opstår der problemer under rejsen, herunder fejl og mangler af modtagne ydelser eller service, så kontakt hurtigst muligt de lokale repræsentanter (hotel og/eller den lokale tur-operatør), og kontakt derefter hurtigst muligt Trekking Bureauet pr. email eller telefon, så vi har mulighed for at udrede evt. fejl og mangler Reklamationer under grupperejser skal fremsættes over for den ansvarlige rejseleder og/eller til Trekking Bureauet. Eventuelle efterfølgende reklamationer skal fremsendes skriftligt til Trekking Bureauet senest 30 dage efter rejsens afslutning.
7. Rejsende over 70 år For rejsende, der er fyldt eller fylder 70 år på rejsen, og ønsker at tegne rejseforsikring hos Gouda Rejseforsikring skal tegne en Seniorrejseforsikring. Rekvirer brochure om denne forsikring hos Trekking Bureauet.
8. Rejsedeltagerens ansvar Den enkelte rejsedeltager er selv ansvarlig for gyldigt pas, visering (hvis ikke andet er angivet) og vaccinationer. Lokale traditioner og ordensregler skal overholdes. Der skal til enhver tid udvises passende adfærd, og den enkelte er ansvarlig for skader forvoldt på campingudstyr, hotelinventar osv. Den fysiske form skal være passende til rejsens sværhedsgrad. I tvivlstilfælde forbeholder Trekking Bureauet sig ret til at bede om en lægeerklæring. Den ansvarlige rejseleder har ret til, hvis ovenstående overtrædes, at udelukke rejsedeltageren for videre deltagelse. Er en rejsedeltager ikke i stand til at gennemføre rejsen på grund af sygdom eller manglende fysisk form, kan vedkommende sendes tilbage på passende vis og for egen regning. Dette er alene den ansvarlige rejseleders beslutning. Trekking Bureauet kan ikke tages til ansvar, hvis rejseruten lægges om på grund af kraftigt regn- eller snevejr eller andre force majeure lignende forhold.
9. Ansvar generelt Da Trekking Bureauets rejser primært er såkaldte "aktivrejser", kan der opstå farefulde situationer, enten som en del af rejsen eller som en følgevirkning af rejsen. Eksempler: Tager man på rafting, er der et element af fare. Uventede situationer kan opstå i Himalayas bjerge, kanoer kan kæntre på afrikanske floder etc. Trekking Bureauet tilstræber, at der i alle situationer udvises den største forsigtighed, men understreger, at det er på eget ansvar at deltage i de arrangerede ture. Det vil sige, at deltageren selv må være med til at vurdere situationen og sige fra, hvis han/hun føler sig utryg Såfremt der er tilknyttet specifikke betingelser til den enkelte rejse, fremgår disse af de betalings- og rejsebetingelser, der er påført rejseplan og/eller faktura.
Roskilde, den 6. marts 2008 |
|
|