| |
Trekking Bureauet ApS
Supplerende generelle betingelser for
lodge/tea-house-trekking og camping trekking i Nepal
Denne redegørelse supplerer Trekking Bureauets generelle betingelser med specifikationer af inkluderede og ikke-inkluderede ydelser på Trekking Bureauets ture med lodge/tea-house-trekking og camping trekking i Nepal
Redegørelsen omfatter først indledende bemærkninger, efterfulgt af de betingelser der gælder for 1) lodge og tea-house-trekking, 2) camping-trekking, og 3), der omfatter ikke-inkluderede ydelser for begge kategorier af trekking.
Overnatning i lodge og tea-houses er baseret på overnatning i delt dobbeltværelse, evt. i større værelser eller fællesrum, afhængig af de faciliteter, der er tilgængelige. Overnatning foregår i standard lodges, hvilket specificeres fordi der enkelte steder findes højt rangerede luksus lodges, eksempelvis Ker & Downey i bl.a. Annapurna- og Everest-regionen med priser på linie med 5* hoteller i Kathmandu, men skulle rejsende ønske denne standard, kan det selvfølgelig foregå mod pristillæg.
Da de fleste lodges ikke har enkelt-værelses faciliteter, tilbyder vi udelukkende disse faciliteter i Kathmandu, Pokhara samt under fuldt organiserede cmping treks, men IKKE på lodge/tea-house trekking. Selvom vi tilbød at arrangere sådanne faciliteter, ville vi formentlig ikke kunne overholde sådanne aftaler i praksis, da disse lodges ikke har et moderne administrations- og kommunikationssystem system. Normalt foregår booking-aftalerne et år i forvejen, hvorefter der senere sendes ”post-runners” ud for at bekræfte bookingerne. Nogle af disse lodges har faktisk både enkelt- og dobbeltværelser, men det er bedst for alle parter, at overlade forhold om indkvartering til rejsedeltagerne og trekking-lederen, så evt. spørgsmål kan løses på den bedst mulige måde i en given situation. Herunder også et evt. opstået akut behov for at en rejsedeltager får eget værelse.
Indkvartering på lodge- og teahouse-treks foregår i standard lodges, med meget basale faciliteter, men hvor der lægges vægt på renlighed. Værelserne varierer fra fællesrum eller værelser med mellem en og fire senge. Toiletter er normalt separat uden for huset, og er ofte af formuldningstypen. Enkelte lodges opfører dog moderne WC i rimelig standard på trods af vanskelige forudsætninger. Måltiderne er basale, men sunde og næringsrige. Vi anvender fortrinsvis familie-drevne lodges, så rejsedeltagerne har de bedste muligheder for at opleve samvær med den lokale befolkning.
Under hotelophold i Kathmandu, Pokhara, Dhulikhel, Bhaktapur, Daman eller andre byområder før, efter eller i forbindelse med trekkingture er morgenmad generelt inkluderet. Under afrejse til startpunkt for trekkingturen vil rejsedeltagerne få udleveret en lunch-box. Derudover er der en række forhold, som det er en rigtig god ide at sætte sig ind i, og som varierer alt efter om trekket er baseret på overnatning i lodges/tea-houses eller i telt (camping-trek), herunder spørgsmål om hvilke ydelser, der er inkluderet, og hvilke der ikke er inkluderet.
Generelt er det IKKE nødvendigt at medbringe sovepose, hvorimod vi anbefaler alle at medbringe en lagenpose.
Det er også en rigtig god ide at medbring en fleece jakke el. lignende, som er behagelig i kølige aftener og i de tidlige stadig dugfyldte morgentimer.
Se i øvrigt Trekking Bureauets forslag til en udstyrsliste i forbindelse med trekking-rejser til Nepal.
1. - Specielt vedrørende organiseret lodge- og tea-house-trekking
Prisen for denne kategori af treks inkluderer følgende (med evt. afvigelser, der fremgår af de specifikke betingelser, beskrevet under det enkelte trek).
Bemærk venligst, at stort set alle lodges eller tea-houses har meget basale faciliteter og alle rejsedeltagere bør indstille sig herpå for at undgå misforståelser og forebygge mod misopfyldte forventninger.
- Rejsedeltagere indlogeres normalt i fællesrum eller andre tilgængelige overnatningsfaciliteter i lodges og tea-houses. Som supplement til de eksisterende faciliteter leveres soveposer med inderpose, der medbringes fra Kathmandu og anvendes under hele trekkingturen.
- Fuld forplejning undervejs bestående af basal morgenmad, frokost og aftensmad som er tilgængelig i de anvendte lodges og tea-houses. Under afrejse fra Kathmandu til startpunkt for trekkkingturen udleveres en lunch-box.
- Al overflade transport (bil, bus, privat transport, m.m.) i henhold til den konkrete rejseplan.
- Indenrigsfly bookes automatisk i henhold til rejseplan, men prisen er altid opgivet separat.
- Trekking-permits/Trekking Registration Certificate & Conservation-fee, hvor det er påkrævet.
- Nationalpark-afgifter, Conservation fee og adgangsgebyr.
- Basis førstehjælps-kit med medicin, der er tilgængelig i Kathmandu
- Max. 12 kg bagage på treks.
- Trekking staff inkl. en sirdar (trekking-leder), sherpa escort, køkkenhjælpere (hvor det er nødvendigt) og portere (bærere).
- Transportable ilt-beholdere under high altitude trekking.
- “Hospitality services” på hoteller, hvor sådanne faciliteter er mulige.
- Flybillet-reconfirmation service.
- Visa-forlængelses services, der sikrer rejsens gennemførelse (visagebyr betales af rejsedeltagerne).
- Speciel påkrævet hygiejne-services for rejsedeltagere.
- Jule-, Nytårs- og fødselsdagsgaver til rejsedeltagere, hvor det er muligt.
- En engelsktalende lokal AmaDablam leder under hele trekkingturen.
2. - Specielt vedrørende organiseret camping trekking med helpension
Prisen for denne kategori af treks inkluderer følgende (med evt. afvigelser, der fremgår af de specifikke betingelser, beskrevet under det enkelte trek).
- Al overflade transport (bil, bus, privat transport, m.m.) i henhold til den konkrete rejseplan.
- Indenrigsfly bookes automatisk i henhold til rejseplan, men prisen er altid opgivet separat.
- Sovepose med inderpose bestående af enten fleece eller termoovertræk.
- To soveunderlag af Karrimor typen.
- Overnatning i telt baseret på to personer pr. telt, spise-telt, toilet-telt, staff-telt, køkken-telt med alt nødvendigt campingudstyr (omfang varierer i forhold til antallet af deltagere).
- Alle måltider under camping-trekking turen, inkl. lunch-box fra Kathmandu ved transport til trekkingstart.
- Alt trekking-staff inkl. head-guide, Sherpa-escort, portere, kok og kokke-assistance.
- Alt hjælpe-udstyr inkl. køkkenudstyr, borde, campingtaburetter el. stole.
- Trekking-permits/Trekking Registration Certificate & Conservation-fee, hvor det er påkrævet.
- Basis førstehjælps-kit med medicin, der er tilgængelig i Kathmandu
- Forsikring af portere og andet staff.
- Porter-udstyr.
- Nationalpark-afgifter, Conservation fee og adgangsgebyr.
- Max. 12 kg bagage på treks.
- Miljøvenlig madlavning (med petroleum i stedet for brænde), m.m. under camping treks.
- “Hospitality services” på hoteller, hvor sådanne faciliteter er mulige.
- Flybillet-reconfirmation service.
- Visa-forlængelses services, der sikrer rejsens gennemførelse (visagebyr betales af rejsedeltagerne).
- Speciel påkrævet hygiejne-services for rejsedeltagere.
- Jule-, Nytårs- og fødselsdagsgaver til rejsedeltagere, hvor det er muligt.
- En engelsktalende lokal AmaDablam leder under hele trekkingturen.
- Supplerende ilt-flasker under high-altitude trekking.
3. - Følgende er IKKE inkluderet i Trekking Bureauets ture
med lodge/tea-house trekking og camping-trekking i Nepal:
- Rejseforsikring og afbestillingsforsikring for rejsedeltagerne.
- Redningsaktioner fra bjerge, decentrale veje, floder, evakuering med helikopter, m.m
- Udgifter I forbindelse med re-routing, forårsaget af dårlige vejrforhold, oversvømmelser, hungersnød, politiske uroligheder, strejker, optøjer og andre forstyrrelser samt såfremt det skulle blive nødvendigt på grund af sygdom påstået hos en eller flere rejsedeltagere.
- Visa-gebyr og udgifter til forebyggende medicinsk behandling.
- Drikkepenge, taknemmelighedsydelser og personlige udgifter.
- Udgifter til vask og personlig hygiejne.
- Hovedmåltider i Kathmandu (frokost og aftensmad).
- Internationale lufthavnsskatter og afgifter.
- Flybilletter er generelt ikke inkluderet i priser på trekkingture.
- Donationer, velgørenhedsydelser og enhver form for ydelse til alle former for politiske partier, velgørenhedsorganisationer eller andre organisationer.
- Varme bade ("Hot Showers") i lodges er ikke inkluderet, da de er dyre og betales separat. Varmt vand er ofte miljøbelastende, og findes kun, hvor de nødvendige faciliteter er til rådighed. Det anses som en luksus, hvorfor rejsedeltagerne betaler direkte for denne type ydelser. Drikkevand på flaske anses på lignende måde som en luksus, som ikke er inkluderet. Alle rejsedeltagere vil under trekkingture få leveret kogt og behandlet drikkevand i forbindelse med måltider samt om morgenen inden trekkingstart.
- Alle artikler og services, der ikke er medtaget under ovennævnte oversigt over inkluderede produkter, artikler og services.
Ovennævnte redegørelse specificerer inkluderede ydelser på Trekking Bureauets ture til Nepal med lodge/tea-house-trekking samt camping-trekking, og supplerer på dette område Trekking Bureauets generelle betingelser.
Læs derfor også Trekking Bureauets generelle betingelser.
Trekking Bureauet ønsker alle en god trekkingtur i Himalaya!
| |