Til forsiden

AfrikaAsienMellemøstenNew ZealandSkotland

AnbefalingerInformationsmøderUdstyrslisterGrupperejserFlybilletter

Ladakh
Buddhistisk kultur og gode udfordringer – et trek, der bringer dig tæt på en verden, der er ved at forsvinde.


Afrejse          
Hjemkomst       

Antal dage     
Pris              
    

Fra New Delhi

Til New Delhi

11

Kr. 8.520 v/2 personer

Forklaring: M = Morgenmad, F = Frokost. A = Aftensmad

Rejseplan (Printvenlig version)
Dag 1 Delhi
Vores samarbejdspartner tager imod i lufthavnen eller et andet aftalt mødested og briefer om rejsen til Ladakh. Transfer til hotel.
Overnatning: Hotel i New Delhi (to nætter).

Dag 2 Delhi
Guidet rundvisning i Delhi: Birla House, hvor Gandhi levede sine sidste 144 dramatiske dage, og hvor I kan følge hans sidste vandring ud i parken til det sted, hvor han blev myrdet. Præsidentpaladset Rashtrapati Bhawan. Guidet spadseretur i Old Delhi i et fantastisk mylder af mennesker: Hovedgaden Chandni Chowk, Shiva-templet Gauri Dhankar Temple og Sisganj Gurdwara, der er en af sikhernes fornemmeste helligdomme.
Overnatning: Hotel i New Delhi. M

Dag 3 Delhi – Leh 3.500 moh.

Tidligt om morgenen transfer til Delhi indenrigslufthavn, hvorfra flyet til Leh afgår. Det er en spektakulær flyvetur, der krydser op over Himalayas sneklædte bjerge. Man får virkeligt fornemmelsen af, at man kommer langt væk, når man flyver ind over bjergene. Landingen i Leh kræver sin mand, og flyets vingespidser berører næsten dalsiden, når flyet vender ind gennem dalen til landing. Fra flyets vindue får man det første indtryk at Indus-flodens øvre løb, hvor små landsbyer ligger langs flodens løb som små oaser i et goldt høj-alpint ørkenlandskab. Leh ligger 3.500 moh, og det kan være hård kost at forlade flyets trykkabine. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter et hvil foreslår vi, at man går en tur i Leh’s basar. Det hjæl-per på akklimatiseringen. Leh byder på et møde mellem traditionel tibetansk byggestil, indisk basar og et multikulturelt sammenstød. For enden af hovedgaden ligger en lille moske, omgivet af buddhidiske klostre, og rundt om færdes hinduer og sikher med hver deres klædedragter og religiøse symboler.
Overnatning på hotel i Leh. M

Dag 4 Leh
I dag er der udflugt til Spituk klosteret, der ligger hævet over Leh by og det smukke Phyang kloster. Der er lokal guide med på klosterbesøgene. Om eftermiddagen foreslå vi et besøg til den hvide Stupa, der ligger picturesk over Leh by, et vigtigt led i at blive akklimatiseringen til trekket.
Overnatning på hotel i Leh. M

Dag 5 Leh
Udflugt til Shey, Thiksey og Hemis klostrene med lokal guide. Hemis, der er bygget i 1672, ligger ca. 40 km kørsel fra Leh, og på vejen derud får man et godt indtryk af traditionel levevis i Ladakh.
Overnatning på hotel i Leh. M

Dag 6 Leh
På den anden side af Indus dalen ligger Stok Paladset og et museum, som bestemt er et besøg værd. Paladset er stadigvæk den gamle kongefamilies ejendom, og museet giver et udmærket indtryk af Leh’s historie.
Eftermiddagen til fri disposition.
Overnatning på hotel i Leh. M

Dag 7 Leh – Yangthang 3.330 moh.
Første dag af trekkingen kører man fra Leh til Likir og trekker derfra til Yangthang.
Fra vejen klatrer vi langsomt opad til Pobe La passet og ned til landsbyen Sumdo. Herfra krydser vi en lille flod og stiger igen over et lille pas Charatse La og når efter en times tid til Yangthang. Dagens vandring er smuk, og man forbavses over, hvor mange farver det tørre ørkenlandskab kan have. På vejen ligger et par små landsbyer efter devisen: Er der vand, er der liv. Overnatning i telt. M/F/A

Dag 8 Yangthang - Hemis Shukpachan 3.590 moh.
Efter morgenmaden trekker man ca. en halv time op gennem Wulle dalen til Sermanchan passet.. Efter pa-sovergangen går man ned til den store landsby Hermis Shukpachan. Overnatning i telt. M/F/A

Dag 9 Hemis Shukpachan – Ang 3.400 moh.
Man går gennem landsbyen op mod Meptek La passet i 4.200 moh. som ligger ca. tre timers vandring fra Hemis. Landskabet åbner sig i små sidedale, og undervejs mødes man af de mest fantastiske røde jordfarver, der lyser op i det brune landskab. Fra passet går vi ned til landsbyen Ang. Overnatning i telt. M/F/A

Dag 10 Ang – Khalse - Leh
Fra Ang trekker vi til den store landsby Temisgang, hvor der er mulighed for klosterbesøg. Fra landsbyen skal vi over Bongbong La passet hvor landskabet er dramatisk øde. En times yderligere trekking bringer os til landsbyen Khalse, hvor trekket slutter. Efter endt trek bliver man kørt tilbage til Leh. En smuk og dramatisk tur op langs Indusfloden
Overnatning på hotel i Leh. M/F/A

Dag 11 Leh - Delhi
Transfer til lufthavnen og fly tilbage til Delhi. M

Pris:
Kr. 8.520 ved 2 personer
Kr. 8.055 ved 3 personer
Kr. 7.820 ved 4 personer


Tillæg for enkeltværelse/-telt kr. 700

Fly til Delhi fra Danmark t/r fås fra kr. 4.870 plus skatter.

Rejsen kan forlænges med ophold i Leh eller Delhi, og vi arrangerer meget gerne et besøg til f.eks Taj Mahal eller andre af Indiens fantastiske seværdigheder.

I prisen indgår:
Fly Delhi – Leh retur på økonomiklasse
Overnatninger i delt dobbeltværelse/-telt
3 daglige måltider på trekkingturen
Morgenmad på hotel i Delhi og Leh
Porter/muldyr der bærer max 15 kg.
Lokal engelsktalende guide
Liggeunderlag
Transport i henhold til turprogram

Prisen er eksklusiv:
Fly Danmark – Delhi
Eventuelle entreer til klostrene i Leh
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Visum
Tillæg for enkeltværelse
Alle drikkevarer
Måltider der ikke er nævnt
Personlig udrustning.

Udstyrsliste udleveres/tilsendes.
 

Tilmelding til rejse