Til forsiden

Afrika Asien Mellemøsten New Zealand Skotland

Anbefalinger Informationsmøder Udstyrslister Grupperejser Flybilletter


Trekking i Annapurna regionen

Få steder i Nepal er så smukke som området omkring Annapurnabjergene i det vestlige Centralnepal. Vil man opleve et Nepal, hvor landsbyer, marker, skove og fantastiske bjerge møder hinanden, så er Annapurna-området et velvalgt sted at trekke. Denne 8 dages trekkingtur har det hele: Fysiske udfordringer, indblik i Nepals landsbykultur og - er vejret med jer - nogle fantastiske bjergsyn.

 

Afrejse

Hjemkomst

Antal dage

Pris

Rejseleder

 

 

 

 

 

Efter eget valg

Efter eget valg

13

Kr. 8.450 + indenrigsfly ca. kr. 600

Lokal engelsktalende guide

 

Forklaring: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad.

 

Dag 1: Kathmandu - Bumdi

I forlader Kathmandu tidligt om morgen for at køre til Pokhara. Køreturen er meget afvekslende og til tider hårrejsende men samlet set en rigtig god oplevelse. Undervejs standser I og spiser frokost og når frem til området sydvest for Pokhara ved 14-15-tiden. Her begynder opstigningen mod Bumdi. Det er en flot vandretur gennem terrasseret landskab og små landsbyer. Er vejret klart, får I de første glimt af Machupuchara og Annapurna South. Natlejr etableres ved Bumdi, og med jer har I kok, køkkendreng, portere (strong men) sherpa og nepalesisk guide – en hel ekspedition. I sover i telt, og vi stiller liggeunderlag og sovepose til rådighed, hvis der er brug for det.

Overnatning: Telt

M/F/A

 

Dag 2: Bhumdi – Panchace Banjang – 20 km vandring

På venstre hånd har I de store bjerge, på højre hånd Middle Hills og Indien. Dagens vandring tager jer gennem store skovområder på små stier. Der er en smuk udsigt, når vejret er klart, til Annapurna bjergene. Man følger bjerge det meste af dagen. Sidst på dagen når I jeres natlejr i Panchase. Et dejligt sted, en lille landsby med at par lodges og en smuk udsigt. Der er ved at blive bygget en ny vej gennem området, men den generer ikke oplevelsen af stedets ro og skønhed.

Overnatning: Telt

M/F/A

 

Dag 3: Panchase Banjang – Siddathan – 14 km vandring

Efter morgenmaden er der afgang til Siddathan (2.517 moh) som er pilgrimsmål for hinduer. Det siges at hvis man sætter sig et mål og ofrer til Shiva på dette sted, så vil forsættet gå i opfyldelse. Der er en ganske hård opstigning til den lille helligdom, ca. 300 højdemeter, men det er bestemt besværet værd. Er man heldig, er der pilgrimme, der beder og tænder smørlamper til Shiva. Ud over templet er der et udsigtstårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt til bjergene. Efter at have besøgt området, vandrer man ned til et fint fladt område. Lige inden frokost stedet møder man en vandpost bygget til pilgrimmene, vandet er rent og kan drikkes. Efter frokost følger man højderyggen ned til natlejr. En flot vandring hvor man ser ned over en række terrasser og går gennem en smuk skov.

Overnatning: Telt

M/F/A

 

Dag 4: Bhadaure – Hille – 20 km vandring

Først på morgenen siger I farvel til jeres kok og en del af jeres portere.  De skal ikke med længere, for I skifter nu fra telt- til lodgeovernatning. Fra lejren går man ned gennem en lille landsby og følger en lille vej et stykke, inden man når frem til kanten af højderyggen. Det er en dejlig varieret vandring, hvor man går gennem landsbyer og landbrugsområder. Der er bøfler og geder, liv på markerne og i husene. Fra kanten af højderyggen går man stejlt nedad, ned til et lille plateau, hvor der ligger et par meget smukke landsbyer og nogle meget fint anlagte marker. Der er igen en mindre nedstigning til Nayapul hvor man krydser asfaltvej og går til Biritanti, hvor I spiser frokost. Biritanti er en fin lille by, hvor der nu er ved at blive bygget en bro og en vej. Fra Biritanti følger I en lille flod til Hille, en lille by med et par lodges og et par huse. Det er en dejlig lille by, og I bliver nu indkvarteret på lodge.

Overnatning: Lodge

M/F/A

 

Dag 5: Hille – Ghoropani – 14 km vandring

En hård dag. Stien følges nemt til Ulleri. Her skifter vandringen karakter, og trin afløses af trin. Opad går det til et velfortjent hvil i Ulleri. Herfra flader stien lidt ud og fører én frem til frokoststedet i Banthanti. Herfra er stigningen jævn op til Ghoropani, hvor I indkvarteres i lodge. Fra Nordsiden af Ghoropani-passet er der på en klar dag en fantastisk udsigt til Annapurna bjergene Nilgiri og Dhaulagiri.

Overnatning: Lodge

M/F/A

 

Dag 6: Ghoropani – Gandruk

Tidligt op – ved 5-tiden – for at gå de ca. 250 m op til Puun Hill for at nyde solopgangen over Himalaya. Det er klart, at denne udflugt kun foretages, hvis der er klart vejr. Fra Puun Hill er det fantastisk at se bjergene rødme i morgenlyset og langsomt blive gyldne, når solens første stråler rammer sneen. Ved 0730 er I tilbage i lodgen, hvor I spiser morgenmad, inden dagens vandring mod Gandruk starter. Det er en lang dag, og på vejen krydser l Daurali-passet, der med sine 3.200 meter er turens højeste punkt. Igen herfra er der en fantastisk udsigt, og bjergenes hvide sider dukker uventet frem mellem Rhododendron-træerne. Er man på dette trek i marts eller april blomstrer hundredvis af træer i røde nuancer - et fantastisk syn. Gandruk er en meget charmerende Gurung-landsby, en af Nepals ældste etniske grupper. I skal bede jeres guide om at tage jer ned i den gamle bydel. Dette kan fint nås dag 7 om formiddagen.

Overnatning: Lodge

M/F/A

 

Dag 7 Gandruk – Nayapul – Pokhara

Sidste dag i bjergene. Efter morgenmaden tager I enten på rundtur i Gandruk eller I går direkte til Nayapul via Biritanthi. Undervejs spiser i frokost. Det er en meget fin vandredag ned gennem landbrugsland og små landsbyer. En dejlig afslutning på en fantastisk trekkingtur. Fra Nayapul bliver I kørt til Pokhara, hvor I skal overnatte ved Lake Side. Pokhara er en behagelig by, eller rettere sagt Lake Side er behagelig med restauranter og cafeer. Er tiden til det, kan man leje en kano og sejle en lille tur på Pewa søen. En dejlig udflugt sidst på dagen.

Overnatning: Hotel i Pokhara.

M/F

 

Dag 8 Pokhara – Kathmandu eller Bhaktapur

Her kan I enten flyve tilbage til Kathmandu eller køre de ca. 7 timer tilbage til byen. Der er mulighed for at bo I Bhaktapur, en af Kathmandu dalens smukkeste byer eller i selve Kathmandu.

 

Prisen inkluderer 

Transfer fra lufthavn til/fra hotel

3 nætters overnatning på Kathmandu Guest House (Bed & Breakfast) 

Halv dags sightseeingtur i Kathmandu City og ShyambhuNath med engelsktalende guide og alle entreer

Velkomstmiddag med transfer

2 nætters overnatning på Badgaun Guest House i Bhaktapur (Bed & Breakfast)

2 nætters overnatning på Hotel Tutsi eller tilsvarende i Pokhara (Bed & Breakfast)

Al transport i henhold til programmet

3 dages camping trek med fuld pension og resten Tea House trek i Annapurna regionen, inclusive forplejning af hjælperne

Afgifter til Nationalparker og alle entreer

Trek Pack indeholdende: Dunjakke, regnjakke, sovepose, duffelbag og T-shirt som en gave fra operatøren

Velkomstdokumenter såsom Manaste Booklet, trekkingkort og citykort.

 

Prisen inkluderer ikke

Afbestillingsforsikring

Rejseforsikring

Drikkevarer

Drikkepenge

Visum