|
Annapurna Foothills - Ghandrunk og Poon Hill
Gennem Gurung-folkets hjemland med nærmest guddommelige udsigter (12 dage)
Fra Kathmandu-dalen drager I mod vest til bakkeområdet for foden af Annapurna-massivet. Det er her Gurung-folket stammer fra, og under den syv dage lange trekkingtur vil I passere gennem en række landsbyer, hvor I kan opleve aspekter fra såvel Gurung-folkets dagligdag, som fra de øvrige befolkningsgrupper, som findes i området, bl.a. Magar, Brahmin og Chhetri. Under hele turen vil Annapurnas og Macchapucharas snehvide toppe veje over jeres hoveder som et symbol på den overdådige natur I befinder jer midt i. For den lokale befolkning er bjergene med til at sikre en rigelig nedbør (i monsunperioden fra midten af juni til september), og området nord for Pokhara er faktisk det område i Nepal, som får mest nedbør, men blot I kommer uden for monsunperioden, burde I ikke være berørt heraf. Den bedste tid på året for denne rejse er fra marts til juni og fra september til november/december.
Rejseplan (Printvenlig version)
Dag 1 - Ankomst til Kathmandu
Ankomst til Kathmandu Afhentning i lufthavn og transfer til hotel. Det er en god ide at indlede turen med straks at gå lidt på opdagelse i bl.a. de farverige gader og gyder mellem Thamel, Durbar Square og knudepunktet Asan Tole. Overnatning: Hotel i Kathmandu. Dag 2 - Kathmandu Halvdags byrundtur i Kathmandu der typisk vil koncentrere sig om Durbar Square området samt Swayambhu Nath templet, men som vil kunne korrigeres efter jeres konkrete ønsker. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M ![]() Dag 3 - Kathmandu - Pokhara I kører til Pokhara. Efter ankomst til Pokhara vil der være tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Overnatning: Hotel i Pokhara. M Dag 4 - Pokhara - Dampush I kører til startpunkt for jeres trekkingtur. Herfra går i gennem frodige dalstrøg og terrassemarker til dagens endestation i Dampush. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 5 - Dampush - Landrung Trek fra Dampush til Landrung. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 6 - Landrung - Ghandruk Trek fra Landrung til Ghandruk. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 7 - Ghandruk - Tadapani Trek fra Ghandruk til Tadapani. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 8 - Tadapani - Ghorepani Trek fra Tadopani til Ghorepani. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 9 - Ghorepani - Nayapul Dagen indledes med en udflugt til udsigtspunktet Poonhill (som i forårstiden er dækket af imponerende storblomstrede rhododendrontræer). Herfra fortsætter I jeres trek ned til flodbredden af Modi Khola ved Nayapul. Overnatning: Tea-house/Lodge. M/F/A Dag 10 - Nayapul - Pokhara Fra Nayapul kører I med bil tilbage til Pokhara. Efter ankomst til Pokhara er der fortsat tid til shopping eller til at gå på opdagelse. Overnatning: Hotel i Pokhara. M Dag 11 - Pokhara - Kathmandu I kører til Kathmandu. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Kathmandu. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M Dag 12 - Kathmandu - Hjemrejse/Vidererejse Kathmandu på egen hånd indtil vidererejse eller transfer til lufthavn og afrejse fra Kathmandu. M Pris: Fra kr. 4.600 pr person ved min. 2 personer Prisen afhænger af den ønskede hotelstandard i Kathmandu - Spørg! Enkeltværelsestillæg er på denne kategori af ture reelt kun muligt at sikre under hotelophold i større byer som Kathmandu og Pokhara. Såfremt du/I har specielle ønsker, bedes I kontakte os for nærmere informationer. Prisen inkluderer: - 2 x Transfer ved ankomst til og hjemrejse fra lufthavnen i Kathmandu. - 3 overnatninger på Hotel i Kathmandu i valgt hotel-kategori inkl. morgenmad. - 2 overnatninger på Pokhara at Hotel Kantipur eller tilsvarende kategori inkl. morgenmad. - Priserne er baseret på hotelovernatning i delt dobbeltværelse. - Halvdags sightseeing med lokal engelsktalende guide i Kathmandu / Shyambhunath inkl. entregebyr. - 7 dages trekking baseret på Tea-House/Lodge i Annapurna-regionen som beskrevet i rejseplanen, inkl. morgenmad, frokost og aftensmad med support fra privat trekkingcrew. - Nationalpark-afgifter, Conservation-fee og alle entregebyrer - Al transport i bil i henhold til rejseplanen med vor samarbejdspartners egne private køretøjer. Se uddybet oversigt over inkluderede ydelser under trekking-ture. Prisen inkluderer ikke: - International flybillet mellem Danmark og Nepal - Lufthavnsskatter - Afbestillings- og rejseforsikring - Drikkevarer - Drikkepenge - Udgifter til medicin og personlige udgifter i øvrigt. Se uddybet oversigt over IKKE-inkluderede ydelser under trekking-ture. Vigtig note til alle trekking- og rutebeskrivelser: Rutebeskrivelserne er i vid udstrækning baseret på "standard-ruter", dvs. de mest anvendte ruter og stier. Klima, vejrforhold og jordskred er medvirkende årsager til at ruterne ofte ændres i mindre omfang. Derudover anlægges der konstant nye stisystemer, så der mange steder vil være flere muligheder undervejs. Jeres guider checker ruterne løbende undervejs, og indimellem vil I blive stillet over for valgmuligheder mellem eksempelvis en hårdere og formentlig mere udfordrende rute op over en bakketop eller en mindre strabadserende rute uden om toppen. Udnyt og udbyg kontakten med jeres guide undervejs, det vil give jer større indsigt i forholdene, muliggøre små interessante afstikkere undervejs, og alt i alt øge det samlede udbytte af turen. |