Til forsiden

Afrika Asien Mellemøsten New ZealandSkotland  

Anbefalinger Informationsmøder Udstyrslister Grupperejser Flybilletter


Cool Kathmandu

Kongebyer og kultur i Kathmandu og Bhaktapur (5 dage)

Selv under et kort ophold kan det lade sig gøre at få et varieret og indholdsrigt indtryk af den mosaik af kulturelle udtryksformer, der udgør landet Nepal. Denne tur koncentrerer sig om to af Kathmandu-dalens kongebyer, Kathmandu og Bhaktapur, hvorfra der er muligheder for yderligere afstikkere.

Denne tur kan arrangeres hele året. Bedste periode er fra marts til juni og fra september til november/december.

Afrejse

 

Efter eget valg

Hjemkomst

 

Efter eget valg

Varighed

 

5 dage

Forlængelse

 

Der er mulighed for forlængelse og kombinationer

Rejseleder

 

Lokal engelsktalende guide

 

 

 

Forklaring:

 

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

 

 

m = moh = meter over havet (højdeangivelse)


Rejseplan

Dag 1 - Ankomst til Kathmandu
Ankomst til Kathmandu. Afhentning i lufthavn og transfer til hotel. Det er en god ide at indlede turen med straks at gå lidt på opdagelse i bl.a. de farverige gader og gyder mellem Thamel, Durbar Square og knudepunktet Asan Tole. Overnatning: Hotel i Kathmandu.

Dag 2 - Kathmandu
Halvdags byrundtur i Kathmandu der typisk vil koncentrere sig om Durbar Square området samt Swayambhu Nath templet, men som vil kunne korrigeres efter jeres konkrete ønsker. I vil blive fulgt rundt af lokal engelsktalende guide. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M

Dag 3 - Kathmandu - Bhaktapur
I bliver kørt til den gamle kongeby Bhaktapur, der er flot restaureret og inkluderet på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv (World Heritage). I kommer på rundtur omkring Bhaktapur Surbar Square, og har derefter fri til selv at gå på opdagelse. Overnatning: Hotel/Guesthouse i Bhaktapur. M

Dag 4 - Bhaktapur
Dagen er fri til at gå på opdagelse på egen hånd, og der er masser at se på i Bhaktapur, deriblandt tekstilarbejder, pottemagervirksomhed, papirproduktion, m.m. Vil I på tur uden for byen, anbefaler vi en vandretur op ad bakkerne mod nordøst til den gamle tempelkompleks ved Changu Narayan eller over markerne mod vest til den gamle tekstil- og pottemagerby Thimi. Overnatning: Hotel/Guesthouse i Bhaktapur. M

Dag 5 - Kathmandu - Hjemrejse/Vidererejse
Kathmandu på egen hånd ind til vidererejse eller transfer til lufthavn og afrejse fra Kathmandu. M

Pris:
Fra kr. 1.922 pr person ved min. 2 personer
Prisen afhænger af den ønskede hotelstandard i Kathmandu - Spørg!
Enkeltværelsestillæg er på denne kategori af ture reelt kun muligt at sikre under hotelophold i større byer som Kathmandu og Pokhara. Såfremt du/I har specielle ønsker, bedes I kontakte os for nærmere informationer.

Prisen inkluderer:
- 2 x Transfer ved ankomst til og hjemrejse fra lufthavnen i Kathmandu.
- 2 overnatninger på Hotel i Kathmandu i valgt hotel-kategori inkl. morgenmad.
- 2 overnatninger på Bhaktapur Guest House eller tilsvarende kategori inkl. morgenmad.
- Priserne er baseret på hotelovernatning i delt dobbeltværelse.
- Halvdags sightseeing med lokal engelsktalende guide i Kathmandu / Shyambhunath inkl. entregebyr.
- Sightseeing omkring Bhaktapur Durbar Square med lokal engelsktalende guide, inkl. adg.gebyr til Bhaktapur (US$ 10 pr.person).
- Al transport i bil i henhold til rejseplanen med vor samarbejdspartners egne private køretøjer.
Se uddybet oversigt over inkluderede ydelser under trekking-ture.

Prisen inkluderer ikke:
- International flybillet mellem Danmark og Nepal
- Lufthavnsskatter
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Drikkevarer
- Drikkepenge
- Udgifter til medicin og personlige udgifter i øvrigt.
Se uddybet oversigt over IKKE-inkluderede ydelser under trekking-ture.

Vigtig note til alle trekking- og rutebeskrivelser: Rutebeskrivelserne er i vid udstrækning baseret på "standard-ruter", dvs. de mest anvendte ruter og stier. Klima, vejrforhold og jordskred er medvirkende årsager til at ruterne ofte ændres i mindre omfang. Derudover anlægges der konstant nye stisystemer, så der mange steder vil være flere muligheder undervejs. Jeres guider checker ruterne løbende undervejs, og indimellem vil I blive stillet over for valgmuligheder mellem eksempelvis en hårdere og formentlig mere udfordrende rute op over en bakketop eller en mindre strabadserende rute uden om toppen. Udnyt og udbyg kontakten med jeres guide undervejs, det vil give jer større indsigt i forholdene, muliggøre små interessante afstikkere undervejs, og alt i alt øge det samlede udbytte af turen.

Tilmelding til rejse
Udstyrsliste udleveres/tilsendes.


Visumansøgning