|
Kathmandu - Dhulikhel - BhaktapurKongebyer, bjerge og kultur (7 dage)
Efter ophold med rundtur i Nepals dynamiske hovedstad Kathmandu bliver I kørt til den skønne Newar-by Dhulikhel lige uden for Kathmandu-dalen. Dhulikhel ligger på et fladt plateau på bjergsiden med flot udsigt til bjergene mod nord. Det er en gammel kulturby, hvorfra I kommer på vandretur m.m. til omegnens kulturelle seværdigheder. Turen slutter i Kathmandu-dalens kulturelle højdepunkt, den gamle og flot renoverede kongeby Bhaktapur. Denne tur kan arrangeres hele året, men den bedste periode er fra marts til juni og fra september til november/december.
Rejseplan
Dag 1 - Ankomst til Kathmandu
Ankomst til Kathmandu Afhentning i lufthavn og transfer til hotel. Det er en god ide at indlede med straks at gå lidt på opdagelse i bl.a. de farverige gader og gyder mellem Thamel, Durbar Square og knudepunktet Asan Tole. ![]() Dag 2 - Kathmandu Heldags byrundtur i Kathmandu der typisk vil koncentrere sig om Durbar Square området Pashupatinath, Bodhnath samt Swayambhu Nath templet, men som vil kunne korrigeres efter jeres konkrete ønsker. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M Dag 3 - Kathmandu - Dhulikhel I bliver kørt til Dhulikhel, hvor I checker ind på Dhulikhel Lodge Resort. Eftermiddagsvandring til Namobhudha. Overnatning: Lodge/Hotel i Dhulikhel. M Dag 4 - Dhulikhel Formiddagstur (i bil) til området mest betydningsfulde tempel "Palanchok Bhagabati" (2.100 m), hvorfra der er skøn udsigt over omegnen. Herfra retur til Dhulikhel, hvor der er masser af muligheder for at gå på opdagelse. Overnatning: Lodge/Hotel i Dhulikhel. M Dag 5 - Dhulikhel - Bhaktapur I kører til Bhaktapur via Panauti. Overnatning: Bhaktapur Lodge. M Dag 6 - Bhaktapur Rundtur med guide omkring Durbar Square i Bhaktapur. Resten af dagen er fri til egen udforskning af Bhaktapur. Overnatning: Bhaktapur Lodge. M Dag 7 - Bhaktapur-Kathmandu - Hjemrejse/Vidererejse Bhaktapur på egen hånd indtil vidererejse eller transfer til lufthavn og afrejse fra Kathmandu. M Pris: Fra kr. 2.577 pr person ved min. 2 personer Prisen afhænger af den ønskede hotelstandard i Kathmandu - Spørg! Enkeltværelsestillæg er på denne kategori af ture reelt kun muligt at sikre under hotelophold i større byer som Kathmandu og Pokhara. Såfremt du/I har specielle ønsker, bedes I kontakte os for nærmere informationer.
|