Til forsiden

Afrika Asien Mellemøsten New ZealandSkotland  

Anbefalinger Informationsmøder Udstyrslister Grupperejser Flybilletter


Kathmandu - Helambu - Dhulikhel

Kathmandu, bjerge, kultur og provinsiel charme - lodge trek (8 dage)

Ophold i Kathmandu suppleres af en kort, men forrygende trekkingtur til Tamang-landsbyer med smukke naturscenerier og ophold i den flotte gamle Newar-by Dhulikhel øst for Kathmandu-dalen.

Denne tur kan arrangeres hele året, men den bedste periode er fra marts til juni og fra september til november/december.

Afrejse

 

Efter eget valg

Hjemkomst

 

Efter eget valg

Varighed

 

8 dage

Forlængelse

 

Der er mulighed for forlængelse og kombinationer

Rejseleder

 

Lokal engelsktalende guide

 

 

 

Forklaring:

 

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

 

   

Rejseplan

Dag 1 - Ankomst til Kathmandu
Ankomst til Kathmandu
Afhentning i lufthavn og transfer til hotel. Det er en god ide at indlede med straks at gå lidt på opdagelse i bl.a. de farverige gader og gyder mellem Thamel, Durbar Square og knudepunktet Asan Tole. Overnatning: Hotel i Kathmandu.

Dag 2 - Kathmandu
Halvdags byrundtur i Kathmandu der typisk vil koncentrere sig om Durbar Square området samt Swayambhu Nath templet, men som vil kunne korrigeres efter jeres konkrete ønsker. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M

Dag 3 - Kathmandu - Sundarijal - Chisapani
I bliver kørt til Sundarijal i Kathmandu-dalens nordøstlige udkant, hvorfra I trekker op ad bakkerne omkring dalen i nærheden af det højeste punkt ved Shivapuri. I gør ophold for natten lige på den anden side af passet i den lille landsby Chisapani (= 'koldt vand'). Overnatning: Basic Lodge. M/F/A

Dag 4 - Chisapani - Pati Bhanjyang
Fra Chisapani fortsætter i langs den "bølgende" højderyg til Tamang-landsbyen Pati Bhanjyang. Overnatning: Lodge M/F/A

Dag 5 - Pati Bhanjyang - Talamarang
Fra Pati Bhanjyang vil I under dagens trek komme på en blød og behagelig lang nedtur gennem små lokale landsbysamfund. Dagens trek slutter i den lille by Talamarang ved Melamchi-floden, som ligger betydeligt lavere end Kathmandu, og det vil I da formentlig også kunne mærke på den endnu lunere temperatur. Overnatning: Lodge. M/F/A

Dag 6 - Talamarang - Melamchi - Dhulikhel
Dagens vandring følger Melamchifloden og slutter i Melamchi. I afhentes i Melamchi og kører herfra til Dhulikhel. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Dhulikhel. Overnatning på Lodge/Hotel i Dhulikhel. M

Dag 7 - Dhulikhel - Kathmandu
I kører fra Dhulikhel de ca. 30 km tilbage til Kathmandu. Efter ankomst til Kathmandu er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Overnatning: Hotel i Kathmandu. M

Dag 8 - Kathmandu - Hjemrejse/Vidererejse
Kathmandu på egen hånd indtil vidererejse eller transfer til lufthavn og afrejse fra Kathmandu. M

Pris:
Fra kr. 3.362 pr person ved min. 2 personer
Prisen afhænger af den ønskede hotelstandard i Kathmandu - Spørg!
Enkeltværelsestillæg er på denne kategori af ture reelt kun muligt at sikre under hotelophold i større byer som Kathmandu og Pokhara. Såfremt du/I har specielle ønsker, bedes I kontakte os for nærmere informationer.

Prisen inkluderer:
- 2 x Transfer ved ankomst til og hjemrejse fra lufthavnen i Kathmandu.
- 3 overnatninger på Hotel i Kathmandu i valgt hotel-kategori inkl. morgenmad.
- 1 overnatning i Dhulikhel at Dhulikhel Lodge Resort eller tilsvarende kategori inkl. morgenmad.
- Priserne er baseret på hotelovernatning i delt dobbeltværelse.
- Halvdags sightseeing med lokal engelsktalende guide i Kathmandu/Shyambhunath inkl. entregebyr.
- 4 dages trekking baseret på Tea-House/Lodge i Helambu-Dhulikhel-regionen som beskrevet i rejseplanen, inkl. morgenmad, frokost og aftensmad med support fra privat trekking crew.
- Nationalpark-afgifter, Conservation-fee og alle entregebyrer
- Al transport i bil i henhold til rejseplanen med vor samarbejdspartners egne private køretøjer.
Se uddybet oversigt over inkluderede ydelser under trekking-ture.

Prisen inkluderer ikke:
- International flybillet mellem Danmark og Nepal
- Lufthavnsskatter
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Drikkevarer
- Drikkepenge
- Udgifter til medicin og personlige udgifter i øvrigt. Se uddybet oversigt over IKKE-inkluderede ydelser under trekking-ture.

Tilmelding til rejse
Udstyrsliste udleveres/tilsendes.


Visumansøgning