Trekking Bureauet, Djalma Lunds Gaard 5B 4000 Roskilde Tlf.: 4632 0532

Buskmænd, Datoga-folket og det "rigtige" Afrika
Tæt ved Lake Eyasi syd for Ngorongoro-højlandet i Tanzania finder man en sidste rest af Hadzapi-folket, der lever en traditionel nomadetilværelse i bushen. Der er her mulighed for at komme helt tæt på et Afrika, der er ved at forsvinde. Ligeledes bor Datoga-folket, som er hyrder og hvis levevis kan paralleliseres til Maasai, i området. Også et besøg her giver et fantastisk indblik i en traditionel livsform.
Man skal være opmærksom på, at den stigende kontakt til vestlige turister, disse folk har, får indflydelse på deres levevilkår og livsopfattelse. Dette er ikke ensidigt negativt - men afstedkommer er forandring. På trods af dette opretholder de fortsat deres traditionelle levevis og livsritualer.
Besøgene gennemføres som regel som en del af og i starten af en safari på vejen ud mod Ngorongoro-krateret og Serengeti-sletten.
|
Dag 1: Arusha - Lake Eyasi Vi kører fra Arusha i løbet af formiddagen ud mod Ngorongoro og drejer af mod syd ved Karatu. Herfra er der 2-3 timers hård kørsel til Lake Eyasi, hvor der er mulighed for at besøge buskmænd af Hadzapi stammen samt en Datoga-familie. Efter teltslagning og frokost vandrer eller kører vi til søbredden for at se på området og nyde solnedgangen. Overnatning: Lake Eyasi Tented Camp.
Dag 2: Lake Eyasi - Ngorongoro/Serengeti Der er morgenvækning før solopgang, og mens det endnu er bælgmørkt, kører vi ud i terrænet sammen med en lokal stifinder for at finde en buskmandsfamilie. Vi regner med, at vi er fremme, når det begynder at lysne, så vi kan starte dagen sammen med den familie, vi skal besøge. Familien vil typisk have en 10 – 15 medlemmer, og de er ikke bofaste. De bor i bivuakker bygget af skovens materialer, og de vil givetvis være i gang med at tilberede et simpelt morgenmåltid, når vi ankommer til deres natlejr. Efter ankomst til lejren, og efter at alle er blevet introduceret til hverandre, vil nogle af de unge buskmænd tage jer med på jagt. Her bliver der jaget med bue og pil, og de kan forhåbentlig vise os, hvordan man nedlægger et bytte og tilbereder det over et hurtigt tændt bål.
Efter jagten kører vi videre for at besøge en Datoga-familie for at se og opleve, hvordan de bor og lever. Det er meget vigtigt, at man forstår, at der ikke er tale om ”turist” indfødte, men om folk der lever traditionelt. Derfor må vi møde folk i øjenhøjde og være deltagere - ikke kun betragtere - der forbavses og henrykkes over, hvor primitivt folk kan leve. Disse folk har aktivt valgt deres livsstil og er dermed lige så bevidste om tilvalg og fravalg som vi andre, de har blot valgt ud fra andre kulturelle normer end os.
Kernen i ansvarlig turisme er: Det er fantastisk godt at besøge et folk som Hadzapi, når blot man gør det ansvarligt. Det betyder, at man ikke bevidstløst uddeler kuglepenne, penge eller slik osv., men at man aktivt er tilstede og oplever, uden bonderomantisk begejstring, hvordan levevilkårene er for et andet folk i en anden del af verden.
Rejsebur |