Hadzapi

Hadzapi folket lever i små grupper, der jager med bue og pil, samler rødder, knolde og vilde frugter, som man gjorde for 10.000 år siden. Omkring 1970 prøvede Tanzanias regering at ændre levevilkårene for de tilbageblevne grupper af buskmænd, der boede i den ugæstfrie region ved Lake Eyasi. De tvang buskmændene til at bosætte sig, gav dem kvæg, korn og redskaber, og overlod dem til at dyrke land.

Bosætningsprogrammet var en fiasko, da Hadzapi, der altid har været jægere, manglede viden eller tilskyndelse til at blive succesfulde agerbrugere. Da kvæget og kornet var opbrugt, returnerede de til bushen og optog deres primitive status som frie folk.

I dag er de der stadig, selv om de kæmper en tabt kamp mod de fremskridt, der formentlig vil tvinge en udryddelse af en livsstil, der har været stort set uændret siden tidernes morgen.

Hadzapi taler et klik-sprog (klikkende lyde), de har en flad samfundsorden uden formel leder eller høvding, de har ingen faste bosættelser men flytter i takt med årstiden og dyrenes vandring.

De jager bavianer, gazeller og dik-dik’er (små antiloper). De deler landet med en anden bemærkelsesværdig stamme, nemlig Datoga, og de er lokaliseret i området nordvest for Sandawe i Lake Eyasi regionen syd for Ngorongoro højlandet. Men desværre resulterer et ydre pres i mindre land, mindre føde og flere sygdomme.

Hadzapi er formentlig nogle af de sidste jægere og samlere. Man regner med, at der i dag er ca. 5.000 Hadzapi, mens der var ca. 30.000 i 1965. Andre kilder mener, at der kun er ca. mellem 100 og 1.000 tilbage og dermed er udryddelse af denne ældgamle og frie livsstil ikke langt væk.

Har du lyst til at besøge en Hadzapi-landsby og opleve dette interessante samfund på nært hold, så læs mere i Trekking Bureauets turbeskrivelse Buskmænd, Datoga-folk og det "rigtige" Afrika.