
Afrejse
Hjemkomst
Antal dage
Pris
Rejseleder
Rejseplan
(Printvenlig
version med fly fra Danmark)
Vi har valgt den krævende Lemosho rute, hvor
man går en anden vej ned, end man går op.
Ruten er god hård trekking med mange op- og
nedstigninger fra camp til camp, men man
bliver i høj grad beriget med en storslået
natur. Den sidste opstigning til toppen er
fra teltlejr i 4600 moh, dvs. en stigning på
ca. 1300 højdemeter.
Turen på Kilimanjaro er på 6 dage/5 nætter.
En eventuel ekstra akkimatiseringsdag vil blive lagt på
Shira 1 Camp cirka midtvejs mellem Forest
Camp og Shira 2. Denne løsning kan vælges,
hvis man føler sig usikker på, hvordan man
reagerer i højden og føler at ekstra
akklimatisering vil øge ens top chancer.
Forklaring: M = Morgenmad, F = Frokost,
A =
Aftensmad.
moh = meter over havet
Dag 1: København - Arusha
Ankomst Arusha med indkvartering på Impala Hotel. Efter ankomsten er der briefing og instruktion om
de kommende dage på Kilimanjaro.
Resten af dagen og aftenen er til fri
rådighed, og forplejning er for egen regning.
Overnatning: Impala Hotel.
Dag 2: Arusha – Big Tree Forest Camp 2650
moh
Du bliver hentet på hotellet ca. kl 0900 og
kørt til vores operatør. Bagagen
skal være
delt i to dele: Den del af bagagen, der ikke
skal med på Kilimanjaro, opbevares i depot
hos operatøren, og det kan ske i en pose
eller plasticsæk eller tilsvarende. Bagagen,
der skal med på Kilimanjaro, skal pakkes på
en håndterlig måde i f.eks. rygsæk eller
sportstaske, der er egnet til at blive båret
af en bærer. Denne del af bagagen må
maksimalt veje 15 kg incl. drikkevand til
den første dag. Drikkevand til den første
dag leveres af vores operatør. På resten af
turen leveres kogt vand efter behov.
Hos operatøren bliver du endvidere
præsenteret for din guide og eventuelt nogle
af bærerne. Der er beregnet i gennemsnit 2 ½
bærere pr deltager, og hertil kommer guiden
(eller guiderne).
Derefter fire timers kørsel fra Arusha til
West Kilimanjaro Londorisi Gate 2250 moh.
Her ordnes klatretilladelserne mv. Fra Gaten
videre til Lemosho startpunktet 2400 moh,
hvorfra der nu er 2-3 timers trek til første
dags camp Big Tree 2650 moh.
Overnatning: Big Tree Forest Camp. M/F/A
Dag 3: Big Tree – Shira 2 Camp 3840 moh
Trek fra Big Tree til Shira 2 Camp. 12 km.
8-9 timers trek. Stigning 1200 m.
I krydser op gennem skov til Kilimanjaros skulder, hvor vegetationen ændrer karakter og skifter til hede og buskhøjland. Når I når skulderen af Kilimanjaro er der i klart vejr en uhindret udsigt til Kilimanjaros top og målet for jeres anstrengelser.
Overnatning: Shira 2 Camp. M/F/A
Dag 4: Shira 2 Camp – Barranco Camp 3950
moh
Trek fra Shira 2 Camp til Barranco Camp. 10
km. 6-7 timers hårdt trek over Lava Tower i
4600 meters højde, og dagens max. højde er
en god investering i akklimatisering i
forhold til morgendagens sluthøjde.
Selve dagens stigning er blot på 110 m.
Smuk vandring gennem højland,
lava-formationer og spredt vegetation. Er
formen til det spiser I frokost ved Lava
Tower.
Overnatning: Barranco Camp. M/F/A
Dag 5: Barranco Camp – Barafu Camp 4600
moh
Trek fra Barranco Camp til Barafu Camp. 7
km. 6 timers trek.
Dagens samlede trek tager ca. 6 timer, og dagen indledes med den stejle stigning kaldet "Breakfast Wall". Herefter følger et par op- og nedstigninger. I befinder jer nu i den alpine plantezone, hvor store temperaturforskelle sætter sit præg på bevoksningen. Græsser, mos og hårdføre planter står spredt på den tørre højslette, og dagen byder på mange maleriske formationer.
Dagens lejrstigning er på 650 m.
Overnatning: Barafu Camp. M/F/A
Dag 6A: Barafu Camp – Uhuru Peak 5895 moh
I Barafu Camp sover I til klokken
2330, hvor I får en kop te og nogle kiks.
Ved midnat begynder I den direkte
opstigning mod Uhuru Peak (5895 m), der er
toppen af Kilimanjaro.
Med pandelampe og solid påklædning forestår 6 - 8 timers uafbrudt stigning mod toppen. Ved solopgang er I forhåbentlig nået op til kraterranden, men der er endnu en god halv times vandring, før I når den absolutte top og det berømte Kilimanjaro - Uhuru Peak skilt. Fotosession ved skiltet er jo obligatorisk.
6-7 timers trek. Stigning 1300 m.
Dag 6B: Uhuru Peak - Mweka Camp 3100 moh
Efter at have nydt solopgangen og den fantastiske udsigt over kraterbunden, gletsjerne og - langt ude i horisonten den afrikanske savanne - går det rask ned ad bjerget retur til Barafu Camp. I lejren får I en times hvil, en kop te og lidt frokost, hvorefter I fortsætter til Mweka Camp i 3100 moh. En samlet nedstigning på 2800 m.
En lang, lang dag med i alt 10 - 11 timers trek. Overnatning i Mweka Camp, der ligger omgivet af tæt skov. Det øgede iltindhold ved denne højde kan tydeligt mærkes, og mon ikke der er god appetit til aftensmaden.
Udbetaling af drikkepenge anbefaler vi sker ved aftensmaden. Her er god anledning til at sige nogle anerkendende ord omkring de forskellige arbejdsopgaver. Drikkepengesatserne er p.t.:
Guide 6 dage á ca. USD 18-20 pr dag.
Kok 6 dage á ca. USD 10 pr dag.
Hver bærer 6 dage á ca. USD 6-8 pr dag.
Overnatning: Mweka Camp. M/F/A
Dag 7: Mweka Camp - Arusha
Trek fra Mweka Camp til gaten. 10 km. 3-4
timers trek. Nedstigning 1700 m.
Ved gaten får I udstedt certifikat til Uhuru Peak eller til Stella Point, hvis
I
kun kom dertil.
Fra gaten er der to timers biltransport
tilbage til Arusha og med frokost undervejs.
Vel tilbage i Arusha skal I have udleveret
bagagen, der har ligget i depot hos
operatøren. Aftenen er til fri rådighed, og
forplejning er for egen regning.
Overnatning: Impala Hotel. M/F
Dag 8 Afrejse
Morgenmad på hotellet og afrejse. M
Fra kr.
10.010 pr. person v/ 2 personer
Ekstra akklimatiseringsdag: + kr. 1.320 per person
Har man tid
til overs i Arusha kan vi varmt anbefale
en halvdags cykeltur på mountainbike og
med lokal guide.
Her får man et godt indtryk
lokalområdets kultur, og I kommer tæt på
det ægte Afrika langt væk fra
turiststrømmen.
I cykler til Ilikiding´a, der ligger 8
km. nord for Arusha. Turen byder på
kaffeplantager, lokale værksteder og en
tur gennem det smukke vulkanlandskab
omkring Arusha. Frokost ordner I
undervejs med hjælp fra guiden.
I prisen indgår:
• Tanzania i henhold
til turprogram.
• 2 overnatninger på Impala
Hotel i delt dobbeltværelse samt 5
overnatninger i 2-mands telt på Kilimanjaro.
• De fleste måltider.
• Klatretilladelse til Kilimanjaro.
• Afgifter til campsites.
• Liggeunderlag.
• Leje af telt.
Prisen er ekskl.
• Rejse- og sygeafbestillingsforsikring.
• Flybillet fra Danmark
• Drikkepenge til guide, bærere og kok. Der afregnes
efter faste takster.
• Visum til Tanzania USD 50 eller DKK 400..
• Sovepose og øvrigt personligt udstyr.
Prisen er endvidere eksklusive alle
omkostninger, der måtte blive en følge af,
at det kan blive nødvendigt at gå ned fra
Kilimanjaro før tiden eller på anden måde at
afbryde rejsen. Hvis du således må gå ned i
utide, er transport tilbage til Arusha,
overnatning og fortæring for egen regning.
Deltageren går eller bliver bragt ned til
nærmeste gate og bliver ledsaget af en bærer
(der have drikkepenge ved ankomsten til
hotellet). Fra gaten er det i visse tilfælde
muligt at komme tilbage til Arusha med
offentlige transportmidler, men det er noget
usikkert. Alternativt kan vores operatør stå
for transporten for en pris på USD 130.
Hvis guiden kan stå inde for, at årsagen til
afbrydelsen skyldes højdesyge eller anden
sygdom, vil du være dækket af Goudas
rejseforsikring.
Vi tager i øvrigt forbehold for eventuelle
ændringer eventuelle
prisstigninger på visa.
Forlængelse af rejsen
Vi kan tilbyde at forlænge rejsen med safari
og/eller en tur til Zanzibar.
Efter
eget valg
Efter eget valg
8 med start og slut Arusha
Fra kr. 10.010 pr. person v/2 personer - som privat Kilimanjaro bestigning
Lokal engelsktalende guide


Trekking Bureauet, Djalma Lunds Gaard 5B, 4000 Roskilde Tlf.: 46 32 05 32. E-mail mail@trekkingbureauet.dk
En sjov beretning om Kilimanjaro
Rejsebureau