Mange af vores kunder vælger at flyve direkte videre fra Nairobi til Kilimanjaro International Airport for at undgå den 5 timer lange køretur. Merprisen vil være ca. kr. 700 hver vej.

Til forsiden

AfrikaAsienMellemøstenNew ZealandSkotland

AnbefalingerInformationsmøderUdstyrslisterGrupperejserFlybilletter

 

 

 

Safari til Tarangire – Serengeti – Ngorongoro i Tanzania
Formidabel privatsafari i Tanzania. Besøg tre af verdens allerbedste safariparker. Her træffer man stort set alle de kendte afrikanske savannedyr - store løveflokke, zebraer, gnuer, leoparder, geparder, hyæner, antiloper, giraffer, bøfler, flodheste og elefanter, for blot at nævne nogle.


Læs om den store østafrikanske vildtvandring.

Afrejse

Hjemkomst

Antal dage

Pris

Rejseleder

 

 

 

 

 

 

Efter eget valg

Efter eget valg

9

Se nedenfor

Lokal erfaren engelsktalende chaufførguide

På safarien kan der vælges mellem tre forskellige indkvarteringsformer:

Budget Camp, Traditionel Camp og Lodge.

 

Se under "Priser" for yderligere information om disse indkvarteringsformer.

 

Rejseplan (Printvenlig version)

Dag 1 Afrejse fra København eller Billund

Dag 2 Nairobi – Arusha
Ankomst om morgenen til Kenyas hovedstad Nairobi.


Bustransport fra lufthavnen til Tanzanias "safarihovedstad" Arusha. Efter nogle timers kørsel når vi frem til Namanga, hvor vi krydser grænsen mellem Kenya og Tanzania. Når pas- og toldformalia er ordnet, kører vi endnu nogle timer og ankommer til Arusha ved 13-tiden.


Vi indkvarteres i Arusha. Senere på dagen mødes vi med Trekking Bureauets lokale samarbejdspartner, hvor de kommende dages praktiske detaljer gennemgås. Aftenen er til fri disposition.

 

Overnatning: Impala Hotel.

Dag 3 Arusha – Tarangire
Morgenafgang fra Arusha og vi kører små 120 kilometer mod sydvest fra Arusha til Tarangire National Park. Turen dertil tager et par timer, og undervejs passerer vi frodigt landbrugsland, hvor der fortrinsvis dyrkes af majs, kaffe og bananer. Kort før vi når frem til nationalparken, begynder landskabet at skifte karakter med akacie- og baobabtræer.

Tarangire er en del af et større økosystem, der indbefatter Lake Manyara National Park og to vildtkontrollerede områder Simanjiro og Mkungunero.


Tarangire dækker et areal på ca. 2600 kvadratkilometer og blev anlagt som nationalpark så sent som i 1970. Inden da var parken et populært jagtområde, og de ældre elefanter i parken husker stadig den tid - af samme grund er de tydeligt mere nervøse ved mennesker og køretøjer, end man oplever i andre nationalparker.
Den bedste tid at besøge parken er i den tørre tid fra juli til september, hvor dyrene i store flokke søger ned til Tarangire-flodens breder for at drikke. I denne periode er vildtkoncentrationen meget stor med bl.a. store mængder gnu, zebra, elefant, eland og oryx antilope.

Vi kører eftermiddagssafari i nationalparken.

Indkvartering:

Budget Camp: Wild Palm Campsite

Traditionel Camp: "Ude i bushen"

4-stjernet lodge: Tarangire Safari Lodge

5-stjernet lodge: Tarangire Sopa Lodge.

 

Man kan udskifte besøget ved Tarangire med et besøg hos Hadzapi buskmændene og Datoga folket!

 

Dag 4 Tarangire – Serengeti
Tidlig morgensafari i Tarangire inden vi fortsætter vi til Serengeti National Park. Det er en lang køretur, men der er masser at se på undervejs.


Det første stykke går opad mod højlandet omkring Ngorongoro. Der er flere flotte udsigtspunkter bl.a. med udsigt over Lake Manyara. Efter at den medbragte frokost er indtaget, begynder transporten at have karakter af decideret safarikørsel. De sidste 100 km kører vi igennem Ngorongoro Conservation Area og på savannen i den sydlige del af Serengeti.

Undervejs gør vi et kort stop ved Olduvai Gorge, menneskehedens vugge. Her gjorde familien Leakey i 1959 nogle opsigtvækkende fund - mere end 1,8 millioner år gamle rester af forfædre til Homo Sabiens. Der er et mindre museum på stedet.

Efter et par timers safarikørsel når vi endelig vores indkvarteringssted centralt i Serengeti National Park.
Middag og overnatning.

 

Indkvartering:

Budget Camp: Seronera Campsite

Traditionel Camp: "Ude i bushen"

4-stjernet lodge: Seronera Wildlife Lodge

5-stjernet lodge: Serengeti Sopa Lodge.

 

Dag 5 Serengeti
Hele dagen tilbringes i Serengeti. Vi kører safari i de tidlige morgentimer, midt på dagen og igen sidst på eftermiddagen.

Serengeti er den mest kendte af Tanzanias nationalparker og er en del af det store Ngorongoro/Serengeti/Maasai Mara økosystem. Serengeti fik status af nationalpark i 1951, og med sine mere end 14.000 kvadratkilometer er den Tanzanias anden største (efter Selous).

Parken har et meget varieret landskab med både åbne græssletter, savanne og bakket skov. Her træffer man stort set alle de kendte afrikanske savannearter i Serengeti – store løveflokke, zebraer, gnuer, hyæner, antiloper, giraffer, bøfler, flodheste og elefanter, for blot at nævne nogle.

I perioden fra februar til juli står her op til 2,5 millioner gnuer og zebraer, og det er et ubeskriveligt syn at opleve disse enorme mængder af vildt. Serengeti er et besøg værd året rundt, men man bør undgå regntiden fra ca. 20. marts til udgangen af maj.

Morgenmad, frokost og middag i campen/på lodgen.

 

Indkvartering som Dag 4.

Dag 6 Serengeti – Ngorongoro
En sidste tidlig morgensafari i Serengeti inden vi fortsætter tilbage til Ngorongoro.

Ngorongoro Conservation Area dækker et samlet areal på godt 8300 kvadratkilometer, hvoraf selve Ngorongoro-krateret udgør de ca. 260 kvadratkilometer. Ngorongoro-krateret er i virkeligheden en kollapset vulkan, og det 600 meter dybe "hul" opstod efter et større udbrud for ca. 2,5 millioner år siden. Kraterbunden er i dag et frodigt område med vekslende landskab bestående af sodasø, græsland, sump og skov.


Det anslås at der lever omkring 20.000 dyr i krateret – fortrinsvis græsædere såsom zebra, gnu og gazelle samt rovdyr som løve, hyæne og sjakal. De største dyr som elefanter og bøfler kan ses med det blotte øje fra kraterkanten – de mindre dyr må man betragte på safariture nede i selve kraterbunden.

 

Vi når vores indkvarteringssted midt på eftermiddagen, og har inden da gjort stop ved selve kraterkanten og nydt dette enestående syn over kraterbunden. En ubeskrivelig oplevelse, der kan tage pusten fra enhver!


Indkvartering:

Budget Camp: Simba Campsite

Traditionel Camp: "Ude i bushen"

4-stjernet lodge: Ngorongoro Wildlife Lodge

5-stjernet lodge: Ngorongoro Sopa Lodge


Dag 7 Ngorongoro krateret
Vi spiser tidlig morgenmad og kører herefter ned i selve krateret. Efterhånden som vi nærmere os kraterbunden, ser vi sandsynligvis de første dyr, og endnu engang fascineres vi af dette storslåede sted. Vi kører safari hele formiddagen, og først på eftermiddagen forlader vi Ngorongoro og kører tilbage til Arusha.

 

Her kan man vælge at forlænge rejsen med en walking safari, hvor man møder et ganske andet Afrika. Det er også muligt at forlænge rejsen med gorilla trekking i Uganda.

 

Alternativt kan man vælge at overnatte på Gibbs Farm, en pragtfuld, gammel kaffefarm. Her kan man komme på besøg i nærliggende landsbyer, besøge en skole etc.


Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Arusha og tager her afsked med vores chauffør og kok. Selve safarien er hermed slut. Vi indkvarteres igen på vores lodge/hotel i Arusha, og resten af dagen er på egen hånd.

Dag 8 Arusha – Nairobi – hjemrejse
Morgenmad på hotellet og formiddagen til fri disposition. Kl. 14 kører vi med bus tilbage mod Nairobi i Kenya, krydser grænsen ved Namanga og ankommer til Nairobis internationale lufthavn først på aftenen. Alternativt kan vi tage bussen allerede kl. 8. Vi vil så være i Nairobi ved 13-tiden, og der er tid til sightsseeing til f.eks. Karen Blixens Farm, inden turen går til lufthavnen.


Afrejse sidst på aftenen.

 

Dag 9 Ankomst til Danmark
Flyskift i enten London eller Amsterdam og ankomst til Danmark sidst på formiddagen.

 

Priser

Budget Camp

Fra kr. 14.400 pr. person v/4 personer
Fra kr. 15.700 pr. person v/2 personer

 

Budget Camp er med indkvartering i kuppeltelt(e) med madras.

Alle måltider tilberedes af kok, der følger med rundt på hele safarien.

 

Traditionel Camp

Fra kr. 16.850 pr. person v/4 personer

Fra kr. 17.350 pr. person v/2 personer

 

Traditionel Camp er med indkvartering i rummeligt telt (dimension 3 x 3 x 2,25 meter) med senge, linned, hovedpude, sovepose, vaskeskål/balje, håndklæde, sæbe, toiletpapir, loftlampe, stole og bord. Der er desuden privat messetelt, feltbrusebad og kloset.

Alle måltider tilberedes af kok, der følger med rundt på hele safarien.

 

4-stjernet lodge

Fra kr. 16.950 pr. person v/4 personer

Fra kr. 17.750 pr. person v/2 personer

 

Indkvartering på nævnte lodge (se navnet på lodgen under den respektive dag i programmet).

Alle måltider indtages i restauranten på lodgen.


5-stjernet lodge

Fra kr. 17.950 pr. person v/4 personer

Fra kr. 18.650 pr. person v/2 personer

 

Indkvartering på nævnte lodge (se navnet på lodgen under den respektive dag i programmet).

Alle måltider indtages i restauranten på lodgen.

 

Alle priser inkluderer:
Fly fra København/Billund-Nairobi t/r med KLM/Kenya Airways, lufthavnsskatter, landarrangement som beskrevet dag 2 til dag 8, morgenmad på hotel i Arusha, helpension på safari, privat safarikørsel i 4-hjulstrækker under ledelse af erfaren engelsktalende chaufførguide, parkentreer samt bidrag til rejsegarantifond.

 

Mod et tillæg på ca. 700 (hver vej) kan man flyve direkte fra Europa til Kilimanjaro Airport og derved spare køreturen mellem Nairobi og Arusha.

 

Priserne inkluderer ikke:
Drikkevarer, øvrige måltider, drikkepenge (se nedenfor), sygdomsafbestillingsforsikring, rejseforsikring, transitvisum til Kenya (2 x US$ 10) og visum til Tanzania (kr. 400) samt øvrige udgifter af personlig art.

Evt. leje af sovepose (kun gældende ved Budget Camp).

 

Drikkepenge

De lokale guider og kokkes aflønning er baseret på, at kunderne betaler drikkepenge, når safarien er slut. Man skal derfor regne med at skulle betale drikkepenge efter følgende takster:

En chaufførguide får USD 15-20 pr dag

En kok får USD 12-15 pr dag.

 

Visum

Kenya: Visum købes ved ankomst til Nairobi lufthavn. Man skal udfylde en blanket og betaler USD 10 for transitvisum. På tilbageturen købes transitvisum (igen USD 10) ved grænseovergangen Namanga.

Tanzania: Visum købes hos Tanzanias konsulat i Danmark www.tanzania-consulate.dk 

 

Supplementer

Regnskovstrekking ved foden af Kilimanjaro. Har man en dag "til overs" kan man med fordel tage på et dagtrek ved foden af Kilimanjaro. Trekket fører dig igennem den flotte, tætte regnskov, hvor der er mulighed for at opleve dyrelivet (især aber). Du kommer op i 2700 meters højde og bestiger Maundi krateret, hvorfra der er en skøn udsigt over regnskoven. Herefter vandrer du ned igen til Marangu Gate i 1900 meters højde og afhentes af vores repræsentant og køres til det valgte hotel. Pris ca. kr. 1.400. Prisen inkluderer 1 overnatning i Moshi på Leopard Hotel med morgenmad, trek med guide, madpakke til trekket samt transport mellem Arusha og Moshi.

 

Halvdags cykeltur. Har man tid til overs i Arusha kan vi varmt anbefale en halvdags cykeltur på mountainbike og med lokal guide. Her får man et godt indtryk lokalområdets kultur, og I kommer tæt på det ægte Afrika langt væk fra turiststrømmen.
I cykler til Ilikiding´a, der ligger 8 km. nord for Arusha. Turen byder på kaffeplantager, lokale værksteder og en tur gennem det smukke vulkanlandskab omkring Arusha. Frokost ordner I undervejs med hjælp fra guiden.

 

Zanzibar. Safari kan også kombineres med nogle spændende og eksotiske dage på øen Zanzibar, der ligger blot 1 times flyvning fra Arusha. Få et tilbud på denne kombination.